Automatik-/vedligeholdelsestekniker til Pharma Nord i Vojens - vær med til at holde produktionen kørende

Arbejdssted:
Vojens
Udløber:
12.11.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Ingeniør og Teknik

Ingeniør og Teknik

Automatik-/vedligeholdelsestekniker til Pharma Nord i Vojens - vær med til at holde produktionen kørende

Kan du lide at finde fejlen, når teknikken driller? Og stopper du ikke, før du har fundet årsagen? På vegne af Pharma Nord søger Career | a JKS company en teknisk stærk automatik-/vedligeholdelsestekniker, der skal være med til at sikre kontinuerlig og stabil drift samt vedligehold og løbende optimering af produktionsudstyret på fabrikken i Vojens.

Du kommer helt tæt på produktionen
Hos Pharma Nord bliver du en del af den tekniske funktion omkring produktionen, hvor dit vigtigste fokus bliver at sikre, at produktionsmaskinerne kører stabilt og effektivt.

Din hverdag bliver en kombination af planlagt og forebyggende vedligehold, tekniske forbedringer og den mere akutte fejlfinding, når en maskine ikke gør det, den skal. Her forventes det, at du arbejder systematisk og følger fejlen hele vejen gennem anlægget frem for blot at løse det umiddelbare problem.

Du kommer til at arbejde bredt med elektrisk og elektronisk fejlfinding, automation og styringer og deltager samtidig i opsætning, indstilling, regulering og omstilling af produktionsmaskiner – blandt andet når produktionen skal omstilles til nye produkter.

Dine væsentlige ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • fejlfinding, reparation og udførsel af forebyggende vedligehold på produktionsmaskiner og udstyr

  • arbejde med HMI, software, elektroniske moduler, styringer, relæer, følere, målere og frekvensomformere

  • opsætning, indstilling, regulering og omstilling af maskiner i forbindelse med forskellige produktioner

  • udførsel af kalibrering og kontrol af relevant produktionsudstyr og instrumentering

  • bidrage aktivt til udvikling, optimering og tekniske forbedringer

  • vedligeholdelse af dokumentation omkring maskinernes konstruktion, funktion og udførte ændringer.

Du vil desuden komme i berøring med forskellige styringskomponenter som temperaturfølere og Omron.

Din ekspertise og personlighed - teknisk problemknuser
Vi forestiller os, at du eksempelvis er uddannet automatiktekniker, industrielektriker, elektronikfagtekniker eller har en anden relevant teknisk baggrund. Erfaring fra en produktionsvirksomhed er en fordel, men din tekniske forståelse og tilgang til problemløsning er mindst lige så vigtig.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Til gengæld er du nysgerrig og har lyst til at forstå, hvordan maskiner, styringer og processer hænger sammen. Når noget ikke fungerer, tjekker du hele vejen rundt og bliver ved, indtil du har fundet årsagen.

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket, når produktionen står stille, og der er behov for hurtig teknisk assistance. Samtidig motiveres du af at gøre tingene bedre og har blik for løsninger, der kan øge stabiliteten og forebygge fremtidige stop.

Høj kvalitet stiller krav til teknikken
Pharma Nord producerer både kosttilskud og lægemidler på fabrikken i Vojens. Produktionen foregår under høje krav til kvalitet, hygiejne, sikkerhed og dokumentation.

Det betyder også, at dit tekniske arbejde skal udføres struktureret og dokumenteres korrekt. En reparation handler ikke kun om at få maskinen til at køre igen – arbejdet skal også udføres på en måde, der lever op til de gældende procedurer og hygiejnekrav i produktionen.

Om Pharma Nord
Pharma Nord udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud og lægemidler med fokus på kvalitet, sikkerhed og dokumentation. Virksomhedens produktion foregår i Vojens, hvor tabletter og kapsler fremstilles, testes og pakkes under kontrollerede forhold.

Hos Pharma Nord får du mulighed for at kombinere din tekniske faglighed med en produktion, hvor kvalitet og stabil drift har stor betydning – og hvor der samtidig er fokus på løbende udvikling og forbedringer.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.

Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Heidi Degermann, Career | a JKS company, på tlf. 61 63 07 76.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Vojens
Udløber:
12.11.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Ingeniør og Teknik
Pharma Nord
Om virksomheden

Pharma Nord udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud og lægemidler med fokus på kvalitet, sikkerhed og dokumentation. Tabletter og kapsler fremstilles, testes og pakkes under kontrollerede forhold på virksomhedens produktionsanlæg i Vojens.

Har du spørgsmål?
Regionschef:
Heidi Schmidt Degermann

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

Udløber: 12.11.26

Søg jobbet