Har du en mekanisk eller teknisk baggrund og erfaring med hydraulik og vedligeholdelse af produktionsudstyr? Så kan du være den rette profil til Grundfos i Aalestrup.
På vegne af Grundfos søger Career | a JKS company en vedligeholdelsestekniker til produktionen i Aalestrup. Her bliver du en del af vedligeholdelsesafdelingen og får en vigtig rolle i at sikre stabil drift af produktionsudstyret.
Om stillingen
Som vedligeholdelsestekniker kommer du til at arbejde med vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af produktionsudstyr. Du bliver en del af et team, der sammen håndterer de tekniske udfordringer i produktionen og sørger for, at maskiner og anlæg fungerer optimalt.
Din vigtigste opgave er at sikre, at produktionsudstyret kører så stabilt og effektivt som muligt. Når der opstår fejl, arbejder du systematisk med at finde årsagen og få produktionen videre. Derudover bliver du involveret i løbende procesforbedringer og optimering af maskinerne.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være at
vedligeholde og reparere produktionsudstyr
fejlfinde på mekanisk udstyr
arbejde med hydrauliske systemer
anvende PLC i forbindelse med fejlfinding
bidrage til optimering og effektivisering af maskiner og processer
identificere fejlårsager og bidrage til holdbare løsninger
Du får en varieret arbejdsdag, hvor ikke mange dage er ens, og hvor du både arbejder med den daglige vedligeholdelse og forskellige tekniske udfordringer i produktionen.
Arbejdstiden er som udgangspunkt på daghold fra kl. 06.50 til 15.00.
Din ekspertise og personlighed
Du har en mekanisk eller teknisk baggrund og gerne erfaring med vedligeholdelse og fejlfinding på produktionsudstyr fra en produktions- eller industrivirksomhed.
Du kan være uddannet automatiktekniker, servicetekniker eller have en anden relevant teknisk uddannelse. Det er særligt vigtigt, at du har erfaring med hydraulik og en god mekanisk forståelse. Har du samtidig erfaring med PLC, særligt i forbindelse med fejlfinding, er det en fordel.
Du har interesse for teknik og motiveres af at arbejde hands-on med produktionsudstyr. Samtidig er du nysgerrig på fejlårsager og trives med at finde løsninger, der ikke blot løser problemet her og nu, men også bidrager til en bedre og mere stabil drift.
Derudover forventes det, at du
har erfaring med hydraulik
gerne har kendskab til PLC
har interesse for procesforbedring og optimering
er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveret for at lære nyt
trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team
Grundfos tilbyder dig
Hos Grundfos i Aalestrup bliver du en del af en vedligeholdelsesafdeling med fokus på stabil drift, udvikling og løbende forbedringer. Du får en varieret hverdag, hvor du arbejder med forskellige tekniske problemstillinger og produktionsudstyr.
Stillingen giver dig mulighed for både at arbejde praktisk med vedligeholdelse og fejlfinding og samtidig bidrage til optimering og forbedring af produktionen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Maria Louise Knutz på tlf. 61 63 07 89.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
Som en af verdens førende virksomheder inden for pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi føler vi hos Grundfos en særlig forpligtelse.
Derfor er vores mål, at vi med banebrydende løsninger bidrager til global bæredygtighed, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på planeten.
Vi er en global virksomhed med et drive til at udvikle løsninger til verdens vandudfordringer. Vi spiller en aktiv rolle i vores omgivelser. Hos Grundfos er holdningen, at rammer er til for at blive udfordret, og du vil opleve et åbent og engageret arbejdsklima, hvor initiativer og idéer bakkes op.