Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du vil i rollen blive faglært operatør i Grundfos’ rustfri-afdeling – en afdeling hvor kvalitet og præcision er nøgleord. Du vil få ansvaret for betjening, drift og overvågning af enten flydepressere eller stanse- og pressemaskiner, og får til ansvar at sikre stabil og effektiv drift.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
Produktionskørsel og overvågning af maskiner
Kvalitetskontrol af emner
Skift af værktøj og programmer/filer i forbindelse med emne-produktion
Fejlfinding, justering og operatørstyret vedligehold.
Arbejdstiderne findes nedenfor.
Din baggrund og profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk faglært baggrund – fx som værktøjsmager, maskinarbejder, industritekniker, mekaniker eller lignende. Som person er du er vant til at arbejde selvstændigt og har blik for detaljen.
Vi ser desuden gerne, at du:
Har erfaring med metalproduktion (ikke et krav, men en fordel)
Har erfaring med brug af ERP-systemer i produktionen, eller mod på at sætte sig ind i dette.
Har truckcertifikat, eller mod på at tage dette.
Arbejdstid og opstart
Der er tale om faste arbejdstider på de respektive skift.
Daghold: Mandag – torsdag: 06:45-15:00 / Fredag: 06:45-14:30
Nathold: Søndag: 23:25-06:45 / Mandag – torsdag: 22:55-06:45 (5-dags uge) (vi hører dog stadig gerne fra dig, hvis kun 4. dagsuge er aktuelt).
Opstart vil være hurtigst mulig efter aftale.
Grundfos tilbyder dig
En spændende stilling i en international og bæredygtig virksomhed
Et stærkt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og oplæring
Sådan ansøger du
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Grundfos. Er du klar til en ny udfordring, og vil du være en del af en spændende og innovativ arbejdsplads? Så er det dig, vi leder efter!
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 30 85 13 24.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Som en af verdens førende virksomheder inden for pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi føler vi hos Grundfos en særlig forpligtelse.
Derfor er vores mål, at vi med banebrydende løsninger bidrager til global bæredygtighed, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på planeten.
Vi er en global virksomhed med et drive til at udvikle løsninger til verdens vandudfordringer. Vi spiller en aktiv rolle i vores omgivelser. Hos Grundfos er holdningen, at rammer er til for at blive udfordret, og du vil opleve et åbent og engageret arbejdsklima, hvor initiativer og idéer bakkes op.