På vegne af HvidberG i Struer søger Career | a JKS Company en struktureret og selvstændig projektleder til nedbrydnings- og saneringsprojekter i Jylland.
Stillingen er nyoprettet som led i en markant vækst, og du får derfor en unik mulighed for at komme ind og præge både rollen og projekterne fra start.
HvidberG er en vestjysk vækstvirksomhed med over 40 års erfaring inden for nedbrydning, miljøsanering og genbrug af bygningsmaterialer. Virksomheden arbejder målrettet med selektiv nedbrydning og har både egen recyclingsplads og vognmandsforretning. Branchen er i rivende udvikling – og HvidberG er med helt fremme.
HvidberG er i dag en del af Reconor Group, en af Danmarks førende koncerner inden for miljø, genanvendelse og affaldshåndtering. Gennem samarbejdet med Søndergaard A/S får HvidberG adgang til større projekter, flere ressourcer og en endnu stærkere position i markedet – samtidig med at den lokale kultur, faglighed og sammenhold bevares.
Hos HvidberG får du en hverdag med stor frihed, reel indflydelse på dit projektteam og mulighed for at udvikle dig i en branche, der står midt i en vigtig omstilling mod mere bæredygtigt byggeri.
Du står i spidsen for hele entrepriseprocessen
Som projektleder hos HvidberG vil du få ansvaret for at drive både klassiske nedrivningssager og komplekse renoverings- og selektive demonteringsprojekter med fokus på genanvendelse. Du får ansvaret for hele processen på dine projekter og sætter dit eget hold.
Du får ansvaret for:
Mandskabsstyring, planlægning og opfølgning
Økonomistyring og fakturering
Indgåelse af fastprisaftaler med underentreprenører
Kvalitetssikring, affaldshåndtering og byggepladsbesøg
Produktionstegninger og projektering
Screening og dokumentation af materialer til genbrug i tæt samarbejde med salg
MUS-samtaler med de ansatte på dit projekt
Din hverdag vil typisk være 50/50 kontor- og markarbejde. Du bliver en del af en mindre projektledergruppe, hvor man koordinerer tæt og mødes fast en gang om ugen.
Din ekspertise og personlighed
Vi leder efter dig, der kan tage ansvar fra start – og som arbejder struktureret og tænker i helheder. Vi ser gerne, at du har kendskab til nedbrydnings- eller byggebranchen, men evne og lyst til at gøre en forskel er det vigtigste.
Du kan have flere mulige baggrunde:
Bygningskonstruktør, byggetekniker eller ingeniør
Erfaring fra nedbryderbranchen eller jord- og betonbranchen
Derudover skal du have erfaring med projektøkonomi samt en god basisforståelse for Excel og IT generelt. Du har gode kommunikative evner og kan formulere dig professionelt på skrift.
Din hverdag hos HvidberG
Projektteamet hos HvidberG er ungt og ambitiøst og brænder for deres fag. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du som projektleder får stor indflydelse.
Derudover tilbydes du:
En virksomhed i stærk udvikling med opbakning fra en større koncern
Spændende projekter inden for selektiv nedbrydning
En central rolle med ansvar for hele projektpaletten
Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på faglighed og samarbejde
Mulighed for at bidrage til bæredygtige løsninger i byggebranchen
Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for HvidberG. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen". Vi vurderer ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
Med veluddannede nedbrydningseksperter, en stor maskinpark og en veldokumenteret proces kan HvidberG altid garantere en professionel, effektiv og miljørigtig nedbrydning - uanset hvor stor eller lille opgaven er.
Med egne knusere, sorteringsanlæg, lastbiler, chauffører og en miljørigtig modtageplads kan HvidberG knuse, transportere og håndtere mange 1.000 tons byggeaffald hver eneste dag.