Teknisk projektleder til vandforsyning – fokus på data, anlæg og udvikling

Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
27.03.26
Udløber:
22.05.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Ingeniør og Teknik

Ingeniør og Teknik

Teknisk projektleder til vandforsyning – fokus på data, anlæg og udvikling

Vil du være med til at sikre en driftssikker og bæredygtig vandforsyning i Holstebro og omegn? Og motiveres du af at arbejde med data, analyser og tekniske løsninger? Så kan du nu få en nøglerolle i udviklingen af en moderne og datadrevet vandforsyning.

Vestforsyning søger en projekterende projektleder, der brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, data og myndighedskrav. Her får du mulighed for at fordybe dig i vandforsyningens anlæg, systemer og datagrundlag og være med til at udvikle fremtidens løsninger.

På vegne af Vestforsyning i Holstebro søger Career | a JKS Company en teknisk stærk profil, der kan arbejde analytisk og struktureret med vandforsyningens anlæg, data og projekter – og som trives med at gå i dybden med både tekniske detaljer og gældende lovgivning.

Om stillingen
Som projekterende projektleder får du en central rolle i arbejdet med planlægning, analyse og udvikling af vandforsyningens anlæg, herunder vandværker, boringer og pumpestationer.

Du arbejder tæt sammen med både driftsteamet, ledningsteamet og eksterne samarbejdspartnere, men dit primære fokus er projektering, data og teknisk udvikling.

En vigtig del af rollen er at sikre et solidt datagrundlag og skabe overblik over anlæggenes tilstand, kapacitet og udviklingsbehov. Du bidrager til planlægning af renoveringer og investeringer og arbejder aktivt med at omsætte data og analyser til konkrete beslutningsgrundlag.

Du får samtidig en central rolle i anvendelsen og udviklingen af GIS- og SRO-systemer, hvor du er med til at sikre høj datakvalitet og anvendelse af data i både drift og projekter.

Dine primære opgaver

  • Arbejde med projektering og planlægning af renoverings- og udbygningsprojekter

  • Samarbejde med ledningsteamet og eksterne samarbejdspartnere samt bidrage til teknisk sparring internt i organisationen

  • Analysere og optimere data om vandkvalitet, energiforbrug og driftsparametre

  • Arbejde med GIS, SRO og øvrige digitale værktøjer i planlægning og udvikling af anlæg

  • Bidrage til langsigtet planlægning og investeringer i vandforsyningens infrastruktur

  • Sikre korrekt dokumentation og datagrundlag i systemerne

  • Holde dig opdateret på lovgivning, bekendtgørelser og myndighedskrav inden for vandforsyning

Om dig
Du har en teknisk uddannelse – eksempelvis som ingeniør inden for miljø, vand, proces eller energi, maskinmester eller en anden relevant teknisk baggrund – og motiveres af at arbejde analytisk med tekniske anlæg og datagrundlag.

Måske har du allerede erfaring fra forsyningsbranchen, en rådgivende ingeniørvirksomhed eller fra arbejde med tekniske anlæg og infrastruktur.

Du trives med at arbejde struktureret med data, systemer og tekniske problemstillinger og motiveres af at skabe overblik i komplekse sammenhænge, og samtidig kan du omsætte analyser og teknisk viden til praktiske løsninger i driften.

Erfaring med GIS, SRO eller anlægsprojekter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du arbejder systematisk, tænker helhedsorienteret og har interesse for de tekniske og lovgivningsmæssige rammer, der regulerer vandforsyningen.

Stærkt fagligt miljø
Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed og stor erfaring inden for vandforsyningens anlæg og systemer. Her arbejder man tæt sammen om både drift og udvikling – og der er en fælles ambition om at skabe en moderne og fremtidssikret vandforsyning.

Du får dygtige kolleger med stærk teknisk indsigt og gode muligheder for sparring, faglig udvikling og fordybelse i komplekse problemstillinger.

Fleksible rammer og korte beslutningsveje
Vestforsyning tilbyder en alsidig stilling i en moderne forsyningsvirksomhed, hvor faglighed, udvikling og trivsel vægtes højt.

Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærkt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Du kan se frem til konkurrencedygtige ansættelsesvilkår med pension, sundhedsforsikring og en god kantineordning. Hverdagen er præget af fleksibilitet og et engageret kollegialt fællesskab.

Vi ser frem til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning.

Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på + 45 6163 0711.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
27.03.26
Udløber:
22.05.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Ingeniør og Teknik
Vestforsyning
Om virksomheden

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab, der sikrer forsyning af el, vand, varme samt rensning af spildevand.

Virksomheden har hovedsæde i Holstebro og er beliggende i kontorfællesskabet Nupark.

Vestforsyning har hele tiden fokus på klima-miljø- og udviklingsprojekter, men det allervigtigste er selvsagt at sikre forsyningssikkerheden til kunderne.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

07.05.26

Projektleder med fokus på spildevand og projektering søges til Vestforsyning

Vil du være med til at gennemføre anlægsprojekter, der er afgørende for et...

Se jobopslag

27.04.26

Schneider Electric søger en kørende CTS Servicetekniker til Storkøbenhavn

Vil du være med til at optimere energiforbruget i bygninger og skabe bedre...

Se jobopslag

24.04.26

Mekanisk konstruktør med hydraulikerfaring søges til VM Tarm A/S

Vil du konstruere komplekse, kundetilpassede tankvogne, hvor hydraulik, mekanik ...

Se jobopslag

23.04.26

Udforsk nye horisonter som tekniker hos LANDMECO i Ølgod

Trives du i en varieret hverdag, som byder på en bred palette af forskellige og ...

Se jobopslag

21.04.26

Serviceteknikere til generatorer – mekanikere søges til Hytor i Esbjerg

Hos Hytor i Esbjerg søger vi 3 serviceteknikere til service og vedligehold af...

Se jobopslag

21.04.26

Industritekniker/maskinarbejder til teamleder rolle hos TripleCut (aftenhold)

Har du erfaring som industritekniker eller maskinarbejder, og har du samtidig...

Se jobopslag

17.04.26

Udekørende servicetekniker søges til SFC Energy Denmark

Brænder du for service, systemdrift, fejlfinding og bæredygtig teknologi? Sæt...

Se jobopslag

27.03.26

Q-Specialist / Q-Engineer til LJM – Lind Jensen i Højmark

Har du erfaring med kvalitetsstyring i en produktionsvirksomhed – og motiveres...

Se jobopslag

27.03.26

Teknisk projektleder til vandforsyning – fokus på data, anlæg og udvikling

Vil du være med til at sikre en driftssikker og bæredygtig vandforsyning i...

Se jobopslag

Udløber: 22.05.26

Søg jobbet