Virksomheden
NME Ejendomsadministration har mere end 45 års erfaring med administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og grundejerforeninger. Virksomheden er i vækst og kendetegnes af høj faglighed, kvalitet og tætte relationer til kunder og lejere. Med base i Højbjerg tilbyder vi en professionel og imødekommende service, hvor vi kombinerer moderne værktøjer med et solidt erfaringsgrundlag.
Stillingen
Som ejendomsadministrator bliver du en del af et velfungerende team, hvor vi værdsætter samarbejde, selvstændighed og høj service. Du får dit eget ansvarsområde og kommer til at arbejde bredt med både økonomiske opgaver, drift og tæt kontakt til lejere, ejere og bestyrelser. Rollen rummer stor variation og giver dig mulighed for både faglig fordybelse og kundedialog.
Dine opgaver
Opgaverne er alsidige og spænder fra klassisk ejendomsadministration til mødeaktivitet og økonomisk opfølgning. Du vil blandt andet beskæftige dig med:
Daglig administration af ejendomme
Kontakt med ejere, lejere og samarbejdspartnere
Udarbejdelse af budgetter og regnskaber
Opfølgning på lejekontrakter, huslejeindbetalinger og flytteopgørelser
Evt. Afholdelse af og deltagelse i generalforsamlinger og bestyrelsesmøder
Tovholderfunktion i forhold til håndværkere og myndigheder
Din ekspertise og personlighed
Vi søger en profil, der kombinerer økonomisk forståelse med gode samarbejdsevner. Du arbejder struktureret og trives med ansvar, men er samtidig serviceminded og har en tillidsvækkende tilgang til både lejere og ejere.
Har erfaring fra en lignende stilling, fx som ejendomsadministrator, ejendomsforvalter, udlejningskonsulet / chef eller lignende.
Har flair for tal og god økonomisk forståelse
Er fortrolig med IT-værktøjer, fx MS Office eller EG Bolig
Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
Har en positiv og professionel tilgang til samarbejde
Vi tilbyder
Hos NME Ejendomsadministration får du en hverdag præget af selvstændighed, variation og en uformel tone – men med høj faglighed som fælles fundament. Du bliver en del af en solid og veletableret virksomhed, hvor trivsel og kvalitet går hånd i hånd.
Et spændende og alsidigt job med mange berøringsflader
Et uformelt og positivt arbejdsmiljø
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning
Normal kontortid, som kan tilpasses efter behov
Sådan ansøger du
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for NME Ejendomsadministration.
Send din ansøgning og CV via "Søg stillingen"-knappen nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Demuth, Recruitment Manager hos Career | a JKS Company, på 30851293.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail grundet hensyn til GDPR-lovgivningen.