Har du flair for tal, teknisk forståelse og lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst?
På vegne af Hvidberg i Struer søger Career | a JKS company en struktureret og analytisk tilbudsberegner til beregning og prissætning af nedbrydnings-, sanerings- og selektive nedrivningsprojekter.
Stillingen er nyoprettet som led i Hvidbergs fortsatte vækst.
Hvidberg er en vestjysk vækstvirksomhed med mere end 20 års erfaring inden for nedbrydning, miljøsanering og genbrug af bygningsmaterialer. Virksomheden arbejder målrettet med selektiv nedbrydning og cirkulære løsninger og har både egen recyclingsplads og vognmandsforretning.
I dag er Hvidberg en del af Reconor Group, en af Danmarks førende koncerner inden for miljø, genanvendelse og affaldshåndtering. Sammen med Søndergaard A/S står virksomheden stærkere end nogensinde og har adgang til større projekter, flere ressourcer og nye udviklingsmuligheder.
Du er med til at skabe grundlaget for de gode projekter
Som tilbudsberegner hos Hvidberg bliver du en vigtig del af teamet omkring tilbudsgivning og projektudvikling. Du får en central rolle i at analysere udbudsmateriale, udarbejde kalkulationer og sikre et solidt grundlag for virksomhedens projekter.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Granskning og vurdering af udbudsmateriale
Beregning og prissætning af tilbud
Udarbejdelse af kalkulationer og tilbudsgrundlag
Indhentning og vurdering af tilbud fra underentreprenører og leverandører
Deltagelse i besigtigelser og afklaringsmøder
Opfølgning på afgivne tilbud
Bidrage til optimering af kalkulations- og tilbudsprocesser
Samarbejde med projektledere og øvrige kolleger omkring projektopstart
Du får din daglige gang på hovedkontoret i Struer, hvor du bliver en del af et engageret team med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Din faglige profil
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund som f.eks.:
Bygningskonstruktør
Eller tilsvarende byggefaglig uddannelse
Du kan både være nyuddannet eller have erfaring fra en lignende rolle. Det vigtigste er, at du har interesse for byggeri, er stærk analytisk og motiveres af at arbejde med tal, beregninger og tekniske løsninger.
Derudover ser vi gerne, at du:
Arbejder struktureret og detaljeorienteret
Har stærke IT-kompetencer og flair for digitale værktøjer
Har erfaring med eller interesse for Sigma, Excel og tekniske beregningsværktøjer
Kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt
Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
Trives i et miljø med ansvar og stor selvstændighed
Din hverdag hos Hvidberg
Hos Hvidberg bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner og stærke værdier. Her er kulturen præget af faglighed, ordentlighed og samarbejde, og der er kort fra idé til handling.
Derudover tilbydes du:
En nyoprettet stilling med mulighed for at præge rollen
En virksomhed i stærk udvikling med opbakning fra en større koncern
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
Mulighed for at arbejde med spændende projekter inden for bæredygtig nedbrydning og genanvendelse
En hverdag med stor variation og ansvar
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Hvidberg. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi vurderer ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
Med veluddannede nedbrydningseksperter, en stor maskinpark og en veldokumenteret proces kan HvidberG altid garantere en professionel, effektiv og miljørigtig nedbrydning - uanset hvor stor eller lille opgaven er.
Med egne knusere, sorteringsanlæg, lastbiler, chauffører og en miljørigtig modtageplads kan HvidberG knuse, transportere og håndtere mange 1.000 tons byggeaffald hver eneste dag.