Vil du arbejde med nogle af branchens mest anerkendte entreprenørmaskiner, have stor frihed i hverdagen og blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd?
Hydrema er en international virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner til kunder over hele verden. Hydremas produkt program omfatter blandt andet dumpere, knækstyrede grave-læssemaskiner, hjulgravemaskiner og specialmaskiner til jernbanearbejde – udviklet til at løse selv de mest krævende opgaver inden for entreprenør-, anlægs-, skov- og landbrugsbranchen.
Om jobbet:
Du bliver en del af et stærkt serviceteam med reference til værkføreren. Som udekørende mekaniker får du en selvstændig hverdag, hvor du servicerer og reparerer Hydremas maskiner direkte hos kunderne. Du bliver virksomhedens ansigt udadtil og spiller en vigtig rolle i at sikre høj kundetilfredshed gennem professionel service og høj faglig kvalitet.
Dine primære arbejdsopgaver:
Serviceeftersyn og forebyggende vedligeholdelse
Fejlfinding og diagnosticering
Reparation af entreprenørmaskiner og materiel
Kundeservice og teknisk rådgivning hos kunderne
Dokumentation af udført arbejde
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet mekaniker – gerne inden for entreprenør-, landbrugs- eller lastvognsområdet – eller har tilsvarende relevant erfaring.
Har erfaring med hydraulik, el, dieselmotorer og elektroniske styresystemer.
Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet.
Er fortrolig med IT som en naturlig del af arbejdsdagen.
Er serviceminded, ansvarsbevidst og trives med kundekontakt.
Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag.
Hydrema tilbyder:
Hos Hydrema bliver du en del af en virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og fokus på medarbejdernes udvikling.
Du kan blandt andet se frem til:
Et selvstændigt og afvekslende job med stor frihed under ansvar.
Grundig oplæring i Hydremas produkter samt løbende teknisk efteruddannelse.
Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger.
Gode ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer.
Et stabilt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, kvalitet og stolthed.
Er du klar til næste skridt?:
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Hydrema. Upload dit CV samt en kort, motiveret ansøgning via ansøgningslinket. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes i uge 31 og 32.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Kristine Askjær på telefon +45 30 85 13 02.
Af hensyn til databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke ansøgninger via e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hydrema er en moderne international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og materiel. Hovedsædet ligger i Støvring, syd for Aalborg. Produktpaletten består af knækstyrede grave-/læssemaskiner, dumpere og mobilgravemaskiner. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør, byggeri, anlæg og landbrugsbranchen.