Teknisk Servicekoordinator – El & Automation

Arbejdssted:
Tarm
Udløber:
08.09.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
EL og VVS

EL og VVS

Teknisk Servicekoordinator – El & Automation

Har du en elteknisk baggrund, og trives du med at kombinere teknisk support, fejlsøgning og kundekontakt? Motiveres du af at finde de rigtige løsninger og sikre en høj service over for kunderne? Så er det måske dig, vi søger.

På vegne af VM Tarm A/S søger Career | a JKS company en teknisk servicekoordinator til en central rolle i virksomhedens tekniske afdeling. Her får du en alsidig hverdag, hvor du bliver bindeled mellem kunder, serviceteknikere og den interne organisation, samtidig med at du bringer din eltekniske viden i spil.

Virksomheden
VM Tarm A/S er blandt Europas førende producenter af specialbyggede tankvogne til transport af flydende produkter. Gennem høj kvalitet, teknisk innovation og kundetilpassede løsninger har virksomheden opbygget en stærk position på det europæiske marked.

Du bliver en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen, hvor kvalitet, ordentlighed og ansvarlighed er en naturlig del af kulturen.

Stillingen
Som teknisk servicekoordinator bliver du en vigtig del af den tekniske afdeling, hvor du er med til at sikre, at kunderne hurtigt kommer videre når der opstår tekniske udfordringer.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Yde teknisk support og fejlsøgning på el- og PLC-relaterede problemstillinger.

  • Koordinere serviceopgaver og være den daglige kontakt mellem kunder, serviceteknikere og interne specialister.

  • Bidrage til effektive løsninger gennem teknisk sparring, opfølgning og koordinering af serviceforløb.

Din profil
Du har en elteknisk baggrund og motiveres af en rolle, hvor teknik, koordinering og kundedialog går hånd i hånd. Du arbejder struktureret, tager ansvar og bevarer overblikket, også når flere opgaver er i gang samtidig.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse som elektriker, automatiktekniker, el-installatør eller tilsvarende.

  • Har erfaring med teknisk fejlsøgning og gerne kendskab til PLC-styringer. Erfaring med PC Schematic, Codesys eller Structured Text er en fordel.

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til tysk vil være en fordel.

VM Tarm tilbyder
Hos VM Tarm bliver du en del af et stærkt teknisk miljø, hvor samarbejde, faglighed og kvalitet er fundamentet for hverdagen. Du får en alsidig rolle med stor kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen af servicefunktionen.

Du kan blandt andet se frem til:

  • En spændende hverdag med stor variation i opgaverne.

  • Et tæt samarbejde med kompetente og engagerede kolleger.

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansøgning
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af VM Tarm A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Demuth, Recruitment Manager hos Career | a JKS Company.

Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler i takt med, at de rette kandidater identificeres. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Tarm
Udløber:
08.09.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
EL og VVS
VMTarm
Om virksomheden

VM Tarm a/s bygger kundetilpassede tankvogne i rustfast stål og aluminium. Med over 60 års erfaring og en årlig produktion på 200-300 tankvogne har vi et dybdegående kendskab til udvikling, konstruktion og produktion af tankvogne. Vi har 250 ansatte i vores store og moderne fabrik i Tarm, hvor vi selv står for både konstruktion, montage, tankopsvejsning, komponentfremstilling, el-installation og service. Vi tilbyder både foder-, gylle-, kemikalie-, mælke-, olie-/benzin- og specialtankvogne.

Har du spørgsmål?
Recruitment Manager:
Jeanette Møller Demuth

Udløber: 08.09.26

Søg jobbet