Servicetekniker/montør til løftegrej, krananlæg og faldsikring på sjælland

Arbejdssted:
Hillerød
Udløber:
15.10.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Produktion og Industri

Produktion og Industri

Servicetekniker/montør til løftegrej, krananlæg og faldsikring på sjælland

Kan du lide at bruge hænderne og tage fat, hvor der er brug for det? Og trives du med at komme rundt til forskellige kunder og finde gode løsninger undervejs og bor du i Nordsjælland? Så kunne dette job være lige noget for dig.


På vegne af Carl Stahl A/S søger Career | a JKS Company en serviceteknikker/montør til deres afdeling på Sjælland med fokus på kørsel i Midt- og Nordsjælland. Du bliver en vigtig del af et team, hvor opgaven er at sikre, at kundernes udstyr fungerer og lever op til gældende sikkerhedskrav.

Om Carl Stahl A/S
Carl Stahl A/S er en del af en international koncern med mere end 1.700 medarbejdere fordelt på 70 lokationer verden over. Virksomheden har specialiseret sig i lovpligtige eftersyn, vedligeholdelse og reparation af løftegrej, ståltove, kraner og faldsikringsudstyr og er blandt de førende inden for branchen.

Dine arbejdsopgaver
Din hverdag bliver alsidig og foregår primært ude hos kunderne. Her vil du arbejde med lovpligtige eftersyn af løftegrej, kraner og faldsikringsudstyr samt stå for reparation og vedligeholdelse, når der er behov for det. Du vil også blive involveret i montage af nye krananlæg og løbende opdatering af udstyr.

Derudover vil der være ad hoc-opgaver, både ude hos kunderne og på værkstedet. Du får i høj grad ansvar for din egen arbejdsdag. Indimellem kan der forekomme arbejdsdage uden for normal arbejdstid.

Typisk vil dine opgaver være:

  • Eftersyn og kontrol af løftegrej, kraner og faldsikring

  • Reparation og vedligeholdelse ude hos kunderne

  • Montage af nye anlæg og opdatering af eksisterende udstyr

Dine faglige kvalifikationer
Du har en teknisk baggrund, eksempelvis som smed, mekaniker, elektriker eller maskinarbejder – eller en anden relevant håndværksmæssig uddannelse. Det vigtigste er, at du har forståelse for teknik og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Du har kendskab til at læse tekniske tegninger og dokumentation, og hvis du har erfaring fra en lignende stilling, er det en fordel – men det er ikke et krav. Derudover har du kørekort B og kan anvende IT på brugerniveau.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig/teknisk baggrund

  • Kan læse og forstå teknisk dokumentation

  • Har kørekort og er tryg ved at arbejde selvstændigt

  • Bor i Nordsjælland

Dine personlige kvalifikationer
Som person arbejder du selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Du trives med en hverdag, hvor du selv skal strukturere din tid, og hvor opgaverne varierer fra dag til dag.

Du har en professionel tilgang til både arbejdet og kunderne og formår at kommunikere klart og ordentligt. Samtidig er du praktisk orienteret og god til at finde løsninger, når der opstår udfordringer.

Som person er du typisk:

  • Ansvarsbevidst og selvkørende

  • Serviceminded og god i dialog med kunder

  • Løsningsorienteret og praktisk anlagt

Carl Stahl A/S tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team i den danske afdeling af en international virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af engagerede kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen og bidrager til en god stemning.

Du får stillet servicebil til rådighed og kører ud fra din hjemmeadresse, hvilket giver fleksibilitet og frihed i din hverdag. Derudover tilbydes gode ansættelsesforhold, herunder pensions- og sundhedsordning.

Hos Carl Stahl er det dine kompetencer, der er afgørende. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund, vigtigt er det dog at du læser, taler og forstår dansk på et godt niveau.

Sådan ansøger du
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt – men hører også gerne fra dig, uanset hvornår du kan starte.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Winberg, Senior Recruitment Specialist, Career, på tlf. 7332 5756.

Bemærk venligst, at ansøgninger sendt direkte på mail ikke behandles grundet persondataforordningen.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Hillerød
Udløber:
15.10.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Produktion og Industri
Carl Stahl
Om virksomheden

Hos Carl Stahl A/S brænder vi for vores fag, og ser det som en af vores vigtigste opgaver, konstant at udvikle vores faglige viden samt produktsortiment, så du som kunde opnår en højere sikkerhed og større effektivitet i dit daglige arbejde med kraner, løftegrej eller faldsikring. Vores medarbejdere har mange års erfaring indenfor branchen, og de efteruddanner sig løbende, for at du modtager den bedst mulige rådgivning og service til produkterne. Derfor har vi også kompetencerne til at hjælpe dig med selv de mest komplicerede løfteopgaver samt specialløsninger.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Vibeke Winberg

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

20.08.26

Teknisk profil søges til spændende vedligeholdelsesrolle hos Nutrimin A/S

Har du en teknisk baggrund, og trives du med at sikre, at produktionsudstyr...

Se jobopslag

20.08.26

Tekniker søges til Grundfos i Bjerringbro (Fast dag- eller aftenhold)

Har du en baggrund som tekniker og erfaring med automatik eller...

Se jobopslag

20.08.26

Servicetekniker/montør til løftegrej, krananlæg og faldsikring på sjælland

Kan du lide at bruge hænderne og tage fat, hvor der er brug for det? Og trives...

Se jobopslag

19.08.26

Teknisk designer til udvikling af kundetilpassede tankvogne hos VM Tarm A/S

Vil du arbejde med tegninger og teknisk dokumentation til kundetilpassede...

Se jobopslag

14.08.26

Teknisk faglært med flair for CNC søges til Grundfos A/S DBS Bjerringbro– Nathold

Har du en teknisk baggrund og erfaring med CNC, maskiner eller industriel...

Se jobopslag

12.08.26

Tømrer søges til Grundfos i Bjerringbro

Er du faglært tømrer, og sætter du en ære i at levere godt håndværk? Trives du...

Se jobopslag

03.08.26

Dan Smedien søger en overfladebehandler

Har du erfaring med overfladebehandling og industrilakering? Vil du arbejde med ...

Se jobopslag

27.07.26

Smed til maskinopbygning hos KVM

Vil du være med til at bygge komplette maskiner, og følge dem fra de første...

Se jobopslag

27.07.26

Produktionsplanlægger til BJ-Gear A/S - bliv nøglepersonen, der sikrer flowet i produktionen

På vegne af BJ-Gear søger Career | a JKS Company en erfaren...

Se jobopslag

27.07.26

Produktionsteknolog / PTA-specialist til BJ-Gear A/S - bliv en nøglespiller i udviklingen og optimeringen af produktionen hos BJ-Gear A/S

På vegne af BJ-Gear søger Career | JKS Company en erfaren Produktionsteknolog / ...

Se jobopslag

Udløber: 15.10.26

Søg jobbet