Sales Manager til Prima Power

Arbejdssted:
Ind- og udland
Oprettet:
13.06.25
Udløber:
08.08.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Salg og Marketing

Salg og Marketing

Sales Manager til Prima Power

Er du drevet af teknisk B2B-salg og motiveres du af at præsentere løsninger, der kombinerer avanceret teknologi med stærk kundeværdi? Vil du stå i spidsen for salget af højteknologiske maskiner og OEM-software til metalindustrien og fremtidens pladebearbejdning i Danmark? Så er det måske lige dig, vi leder efter til denne spændende stilling hos Prima Power.


På vegne af Prima Power søger Career | a JKS company en Sales Manager til det danske marked. Du får base i Langå i Jylland – men mulighed for hjemmearbejdsplads og fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Du vil være på kundebesøg rundt i hele Danmark og deltage i aktiviteter i både Finland og Italien som en naturlig del af jobbet.

Om Prima Power
Prima Power er en af verdens førende specialister inden for maskiner og systemer til pladebearbejdning. Vi driver fremtidens produktion med fokus på digitalisering, automatisering og modulære systemløsninger – alt sammen for at sikre maksimal performance, produktivitet og bæredygtighed hos kunderne.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Sales Manager hos Prima Power får du en nøgleposition i virksomhedens salgsindsats på det danske marked. Du bliver ansvarlig for hele salgsprocessen – fra indledende kundedialog og behovsafdækning til tilbudsgivning og opfølgning.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Salg af hele Prima Powers produktportefølje inden for pladebearbejdning
  • Opsøgende og relations skabende kundebesøg i hele Danmark – hver uge
  • Deltagelse i messer, kunde-events og branchearrangementer
  • Tæt samarbejde med vores hovedkontorer i Italien og Finland i konkrete kundeprojekter
  • Løbende salgsregistrering og opfølgning i Salesforce CRM

Din ekspertise og personlighed
Du er en opsøgende og relations skabende salgsprofil, som trives med frihed under ansvar og motiveres af at skabe værdi for dine kunder. Du arbejder struktureret og formår at balancere teknisk indsigt med kommerciel forståelse. Du er vant til at begå dig på tværs af organisationer – både nationalt og internationalt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 2–3 års erfaring med teknisk B2B-salg – gerne med større investeringer
  • Behersker dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med CRM- og Office-værktøjer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg til metal- eller pladeindustrien i Danmark og har kendskab til industrielle IT-løsninger som ERP-, MES systemer. Derudover ser vi gerne, at du kan dokumentere stærke resultater fra tidligere B2B-salg.

Prima Power tilbyder dig
Hos Prima Power bliver du en del af en international organisation med stærke teknologiske rødder og lokalt engagement. Du får adgang til et verdensklasse produktprogram, moderne digitale salgsværktøjer og et stærkt teknisk setup, der bakker dig op hele vejen. Du får en grundig onboarding og teknisk salgstræning på hovedkontoret i Finland – og mulighed for løbende kompetenceudvikling via online læringsplatform. Derudover tilbydes du en konkurrencedygtig lønpakke med firmabil og sundhedsforsikring samt et arbejdsmiljø præget af tæt samarbejde og høj faglighed.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du være en del af en global teknologivirksomhed med stærke produkter og udviklingsmuligheder?

Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Prima Power. Send din ansøgning og CV via "Søg stillingen" nedenfor. Vi afholder samtaler løbende – ansøg derfor gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Demuth, Recruitment Manager, på tlf. 30 85 12 93.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Ind- og udland
Oprettet:
13.06.25
Udløber:
08.08.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Salg og Marketing
Prima Power
Om virksomheden

Prima Power er en global leverandør af Industry 4.0-kompatible løsninger inden for metal- og pladebearbejdning. Med mere end 40 års erfaring og over 13.000 installerede maskiner leverer vi banebrydende teknologi inden for laserskæring, stansning, bukning og automatisering – altid med bæredygtighed, innovation og kundeværdi i centrum.

Læs mere på www.primapower.com

Har du spørgsmål?
Recruitment Manager:
Jeanette Møller Demuth

Udløber: 08.08.25

Søg jobbet