QA-medarbejder til varesikring - Barselsvikariat - Kohberg Bakery Group

Arbejdssted:
Bolderslev
Oprettet:
23.08.25
Udløber:
16.10.25
Jobtype:
Vikariat
Jobkategori:
Produktion og Industri

Produktion og Industri

QA-medarbejder til varesikring - Barselsvikariat - Kohberg Bakery Group

Er du ansvarsbevidst, struktureret og har du evnen til at fordybe dig? Har du fødevarefaglig baggrund og er vant til at begå dig i et produktionsmiljø? Så har vi måske dit nye job...

CAREER | a JKS company søger på vegne af Kohberg Bakery Group A/S en engageret og detaljeorienteret QA medarbejder til et barselsvikariat på 1 år.

Om jobbet og afdelingen

Stillingen er placeret i afdelingen for kvalitet og varesikring i Bolderslev, hvor du bliver en vigtig del af teamet, der arbejder med dokumentation, fødevarelovgivning og mærkning – både i Danmark og på eksportmarkederne.

I kvalitetsafdelingen løfter vi i flok og har et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group.

Dine ansvarsområder

Stillingen byder på en bred vifte af opgaver, som blandt andet inkluderer:

· Udarbejdelse og vedligeholdelse af kunde- og produktspecifikationer (primært eksport)

· Håndtering af indenrigserklæringer og sundhedscertifikater

· Løbende opdatering af recepter og deklarationer

· Godkendelse og opdatering af råvarer og handelsvarespecifikationer

· Besvarelse af kundespørgsmål samt udarbejdelse af diverse statements

· Sikring af overholdelse af gældende lovgivning (DK, EU, USA)

· Bidrage til vedligeholdelse og udvikling af kvalitetssystemer

· Arbejde med standarder som BRC og RSPO

· Organisering af analyser i henhold til kundekrav

Din profil

Vi forestiller os, at du har en fødevarefaglig baggrund og har erfaring inden for kvalitet og varesikring. Derudover lægger vi vægt på:

· Kendskab til fødevarelovgivning og mærkningslovgivning

· Erfaring med EU-lovgivning og gerne USA-lovgivning på fødevareområdet

· Gerne erfaring med systemet DanKost

· Viden om standarderne BRC og RSPO

· Evne til at arbejde systematisk, selvstændigt og med sans for detaljen

· Har erfaring med kvalitetsstyringssystemer

· Er stærk i brugen af MS Office og har generel IT-forståelse

· Behersker dansk og engelsk flydende; kendskab til tysk er en fordel

Personligt er du struktureret, omhyggelig og har et naturligt blik for detaljen. Du har en god forståelse for lovgivningstekst og tolkning deraf. Desuden er du passioneret, teamorienteret og forandringsparat.

Vi tilbyder

Et spændende barselsvikariat på 1 år i en virksomhed med høje kvalitetsstandarder. En hverdag med stor kontaktflade til både interne afdelinger (eksport, udvikling, indkøb, marketing og salg) og eksterne samarbejdspartnere.

Om Kohberg Bakery Group A/S

Kohberg Bakery Group A/S er det største danskejede bageri og bager alle typer af friske brød og frostvarer. Bageriet leverer brød til alle døgnets måltider, uanset om der er brød på morgenbordet, i madpakken, til middag eller natmad. Med sloganet ”Vi er bagere” sætter bageriet ikke kun fokus på de 80 uddannede bagere, men på hele virksomhedens passion for brød - uanset hvilken funktion de varetager, har Kohbergs medarbejdere et hjerte, der banker for godt brød og fødevarer, og alle har deres vigtige andel i, at bageriet leverer kvalitetsbrød.

Der er en stolthedsfølelse og generelt en høj anciennitet blandt de ca. 440 medarbejdere fordelt på tre bagerier i Danmark (Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev). Kerneværdierne er passion, nærvær, ansvarlighed, teamorientering og forandringsparathed. Kulturen i virksomheden er jordnær, og der bliver lyttet til kunderne. Nye brødtyper og koncepter udvikles kontinuerligt med stort fokus på kvalitet gennem hele værdikæden. Kohberg Bakery Group omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt. Læs mere på www.kohberg.dk

Ansøgning

CAREER | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Bolderslev
Oprettet:
23.08.25
Udløber:
16.10.25
Ansættelsesform:
Vikariat
Jobkategori:
Produktion og Industri
Kohberg Bakery Group
Om virksomheden

Kohberg Bakery Group A/S er det største danskejede bageri, som bager alle typer af friske brød og frostvarer. Med sloganet ”Vi er bagere” sætter bageriet ikke kun fokus på deres 80 uddannede bagere, men på hele virksomhedens passion for brød.

Der er stor stolthedsfølelse og generelt en høj anciennitet blandt de mere end 500 medarbejdere fordelt på tre bagerier i Danmark (Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev). Kerneværdierne er passion, nærvær, ansvarlighed, teamorientering og forandringsparathed. Kulturen i virksomheden er jordnær, og der bliver lyttet til kunderne. Nye brødtyper og koncepter udvikles kontinuerligt med stort fokus på kvalitet gennem hele værdikæden. Kohberg Bakery Group omsætter for ca. 800 mio. kr. årligt.

Læs meget mere på www.kohberg.dk.

Har du spørgsmål?
Regionschef:
Heidi Schmidt Degermann

Udløber: 16.10.25

Søg jobbet