Projektleder til spildevand – projektstyring fra start til slut

Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
15.12.25
Udløber:
09.02.26
Jobtype:
Fuld tid

Projektleder til spildevand – projektstyring fra start til slut

Vil du stå i spidsen for anlægsprojekter, der er afgørende for et fremtidssikret spildevandssystem – og samtidig få muligheden for at præge en afdeling i udvikling? Så er det dig, vi søger som projektleder til Vestforsyning.

På vegne af Vestforsyning i Holstebro søger Career | a JKS Company en projektleder inden for spildevand, der får en central rolle i den fortsatte udvikling af projektområdet. Her bliver du en nøgleperson i planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter, hvor kvalitet, driftsstabilitet og tværfagligt samarbejde er i fokus.

“Vores afdeling vokser, og vi søger en projektleder, der kan være med til at drive vores projekter og processer. Du samarbejder tæt med både driften, myndigheder og teknikere – og du får mulighed for at følge projekterne fra idé til færdigt anlæg og sætte et tydeligt aftryk på de løsninger, vi gennemfører.”
– Jakob Damgaard Frederiksen, Afdelingsleder Spildevand (projekt) hos Vestforsyning

Om stillingen
Som projektleder bliver du ansvarlig for planlægning, projektering og ledelse af anlægsprojekter inden for spildevand, herunder kloakrenovering, separeringsprojekter, pumpestationer, bassiner og ledningsanlæg. Du styrer projekterne sikkert gennem alle faser – fra de første tekniske overvejelser til den endelige aflevering.

Du varetager projektering, udbud, kontrahering med entreprenører og udfører tilsyn og byggeledelse for at sikre kvalitet, fremdrift og gode samarbejdsrelationer gennem hele projektforløbet.

Derudover får du ansvaret for risikovurdering og løbende opfølgning på projekterne samt rapportering til ledelse og relevante interessenter. Du får dermed en nøglerolle i at sikre, at projekterne gennemføres effektivt, økonomisk ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Derudover omfatter stillingen:

  • Forhåndsplanlægning af projekter i tæt dialog med afdelingslederen

  • Tæt samarbejde med driften i spildevand og teknikere for at sikre driftsvenlige og holdbare løsninger

  • Kundekontakt og dialog med myndigheder, samarbejdspartnere og løbende sagsbehandling

  • Sikre overholdelse af lovgivning, kvalitetskrav og arbejdsmiljøregler

  • Ledningsregistrering, databerigelse og kvalitetstjek af spildevandsanlæg i relevante databaser

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund – f.eks. som ingeniør, kloakmester eller anden faglig uddannelse. Du kan have erfaring med projektledelse inden for anlæg, forsyning eller lignende områder, men du kan også være nyere i faget og motiveret for at udvikle dig i rollen.

Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, er nysgerrig på at lære nyt og har blik for både helheder og detaljer. Du trives med at skabe overblik i projekter og kan samarbejde med mange forskellige interessenter.

Har du kendskab til udbud, entreprenørkontakt eller projektering, er det en fordel.

Løbende opkvalificering og fleksible rammer
Vestforsyning er en moderne forsyningsvirksomhed, hvor faglighed, udvikling og trivsel vægtes højt. Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærkt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

“Hos os er faglig og personlig udvikling en vigtig del af hverdagen. Som projektleder får du mulighed for løbende opkvalificering gennem kurser, konferencer og seminarer, og vi prioriterer, at du har den nyeste viden, så du kan udvikle dig i takt med opgaverne og stå stærkt i dine beslutninger.”
– Jakob Damgaard Frederiksen, Afdelingsleder Spildevand (projekt) hos Vestforsyning

Hos Vestforsyning er hverdagen desuden præget af fleksibilitet og et engageret kollegialt fællesskab, hvor personaleforeningen skaber sociale initiativer, der styrker sammenholdet på tværs af organisationen.

Vi ser frem til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 6163 0711.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
15.12.25
Udløber:
09.02.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Vestforsyning
Om virksomheden

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab, der sikrer forsyning af el, vand, varme samt rensning af spildevand.

Virksomheden har hovedsæde i Holstebro og er beliggende i kontorfællesskabet Nupark.

Vestforsyning har hele tiden fokus på klima-miljø- og udviklingsprojekter, men det allervigtigste er selvsagt at sikre forsyningssikkerheden til kunderne.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

28.01.26

Regnskabsansvarlig til Krabbe A/S – familieejet ejendomsvirksomhed i udvikling

Har du erfaring med regnskab og økonomistyring og lyst til en bred rolle med...

Se jobopslag

23.01.26

Bogholder og Senior Bogholder til virksomhed i vækst – med central rolle i nyt Shared Service Center

Har du solid erfaring med bogholderi og trives du med selvstændigt ansvar,...

Se jobopslag

20.01.26

Automatiktekniker / industrielektriker med flair for styringer søges til Danish Crown

Kunne du tænke dig en udviklingsfokuseret stilling, hvor du kan udfolde dine...

Se jobopslag

22.12.25

Finance Controller til Letbek A/S og NG Nordic Medical Recycling – vær med til at skabe økonomisk overblik i en grøn vækstvirksomhed

Har du styr på tallene – og lyst til at gøre en reel forskel i en virksomhed...

Se jobopslag

19.12.25

Formand til Hvide Sande Shipyard A/S

Vil du være med til at levere kvalitetsløsninger på en arbejdsplads, hvor...

Se jobopslag

17.12.25

Produktionsingeniør til DSV Frø i Holstebro

Har du stærke tekniske kompetencer, og trives du i krydsfeltet mellem...

Se jobopslag

17.12.25

Projektleder til vandforsyningen – få en nøglerolle i en moderne forsyning

Vil du være med til at sikre en driftssikker og bæredygtig vandforsyning i...

Se jobopslag

15.12.25

Sales & Product Manager med stærkt teknisk flair

Har du lyst til at arbejde i en innovativ og markedsledende emballagevirksomhed ...

Se jobopslag

15.12.25

Spildevandshydrauliker – med fokus på modellering, kapacitetsplanlægning og tværfagligt samarbejde

Vil du være specialisten, der sikrer det hydrauliske fundament for fremtidens...

Se jobopslag

15.12.25

Projektleder til spildevand – projektstyring fra start til slut

Vil du stå i spidsen for anlægsprojekter, der er afgørende for et...

Se jobopslag

Udløber: 09.02.26

Søg jobbet