Projektleder til nedbrydning- og saneringsprojekter hos HvidberG

Arbejdssted:
Struer/Midtjylland
Oprettet:
22.07.25
Udløber:
16.09.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg

Bygge og Anlæg

Projektleder til nedbrydning- og saneringsprojekter hos HvidberG

Har du lyst til at kombinere cirkulær tankegang med entreprenørverdenen, og har du lyst til at være med til at sætte dit præg på en virksomhed i udvikling? Så er det nu du skal læse videre!

På vegne af HvidberG i Struer søger Career | a JKS company en struktureret og selvstændig projektleder til nedbrydnings- og saneringsprojekter i det Midtjyske.

HvidberG er en vestjysk vækstvirksomhed med over 20 års erfaring i nedbrydning, miljøsanering og genbrug af bygningsmaterialer. De arbejder målrettet med selektiv nedbrydning og har både egen recyclingplads og vognmandsforretning. Branchen er i rivende udvikling – og HvidberG er med helt fremme.

Hos HvidberG får du en hverdag med stor frihed, reel indflydelse på dit projektteam og mulighed for at dygtiggøre dig i en branche, der står midt i en vigtig omstilling mod mere bæredygtigt byggeri.

Du står i spidsen for hele entrepriseprocessen
Som projektleder hos HvidberG vil du få ansvaret for at drive både klassiske nedrivningssager, fx opgaver ifm. minksager, og komplekse renoverings- og selektive demonteringsprojekter med fokus på genanvendelse. Du får ansvaret for hele processen på dine projekter og sætter dit eget hold.

Du får ansvaret for:

  • Mandskabsstyring, planlægning og opfølgning
  • Økonomistyring og fakturering
  • Indgåelse af fastprisaftaler med underentreprenører
  • Kvalitetssikring, affaldshåndtering og byggepladsbesøg
  • Produktionstegninger og projektering
  • Screening og dokumentation af materialer til genbrug i tæt samarbejde med salg
  • MUS samtaler med de ansatte på dit projekt

Din hverdag vil typisk være 50/50 kontor- og markarbejde. Du bliver en del af en mindre projektledergruppe, hvor man koordinerer tæt og mødes fast en gang om ugen.

I opstartsfasen vil du møde ind i Struer dagligt, hvorefter der bliver stor fleksibilitet og du selv planlægger og strukturerer din arbejdsdag.

Din ekspertise og personlighed
Vi leder efter dig, der kan tage ansvar fra start – og som arbejder struktureret og tænker i helheder. Vi ser gerne, at du har kendskab til nedbrydnings- eller byggebranchen, men evne og lyst til at gøre en forskel er det vigtigste. Du kan have flere mulige baggrunde fx er du måske:

  • Bygningskonstruktør, byggetekniker eller ingeniør – gerne med god erfaring fra processerne på byggepladsen
  • Faglært murer/tømrer med supplerende byggefaglig erfaring og lyst til at tage næste skridt som projektleder
  • Erfaring fra jord- og betonbranchen vil også være relevant, især ift. minkrelaterede opgaver

Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med projektøkonomi, samt har en god basisforståelse for Excel og IT generelt. Du har gode kommunikative evner og kan formulere dig skriftligt på et professionelt niveau.

Din hverdag hos HvidberG
Projektteamet hos Hvidberg er et ungt og ambitiøst team, der går op i at gøre tingene ordentligt og som brænder for hverdagen. Du vil blive taget godt i mod af et team, der gerne deler ud af deres erfaring og altid er klar til en god faglig sparring.

Derudover tilbydes du:

  • At blive en del af en spændende og succesfuld entreprenørvirksomhed med et sundt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor man sammen arbejder for at skabe resultater
  • At være med på rejsen imod mere bæredygtige- og grønne løsninger i byggebranchen
  • Mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest spændende projekter inden for selektiv nedbrydning
  • At få muligheden for at sidde med hele paletten inden for projektledelse

Vi glæder os til at høre fra dig! 
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for HvidberG. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Struer/Midtjylland
Oprettet:
22.07.25
Udløber:
16.09.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg
Hvidberg
Om virksomheden

Med veluddannede nedbrydningseksperter, en stor maskinpark og en veldokumenteret proces kan HvidberG altid garantere en professionel, effektiv og miljørigtig nedbrydning - uanset hvor stor eller lille opgaven er.

Med egne knusere, sorteringsanlæg, lastbiler, chauffører og en miljørigtig modtageplads kan HvidberG knuse, transportere og håndtere mange 1.000 tons byggeaffald hver eneste dag.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Kjeld Nedergaard

Udløber: 16.09.25

Søg jobbet