På vegne af Vestforsyning i Holstebro søger Career | a JKS company en projektleder, som vil bringe sin el-faglige baggrund og erfaring i spil hele vejen fra planlægning til udførelse.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som projektleder i Vestforsynings el- og belysningsafdeling bliver du en del af et team på i alt tre erfarne projektledere. Du får en hverdag, hvor du er tæt på dine projekter og har et bredt samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Du vil både arbejde med tilbagevendende drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt nye projekter, hvor du får mulighed for at udfordre dig selv fagligt.
Opgaverne spænder bredt inden for belysning og el, og din hverdag vil primært bestå i:
Din ekspertise og personlighed
Vi forestiller os, at du er uddannet el-installatør eller maskinmester med el-erfaring og har god erfaring med projektledelse. Du er en kompetent IT-bruger (MS Office/Windows), og det er en fordel, hvis du kender til lysberegning.
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra belysningsområdet, men du skal kunne matche den høje faglighed blandt dine kollegaer. Har du kendskab til Holstebro og lokalområdet, er det en fordel.
Som person er du proaktiv, struktureret og formår at bevare ro og overblik, også når der er mange projekter i gang. Du trives i et miljø med frihed under ansvar og kan både tage ledelsen på projekterne, når det er nødvendigt, og samtidig være en samarbejdende holdspiller.
Hvad kan du forvente af Vestforsyning?
Hos Vestforsyning bliver du en del af en moderne forsyningsvirksomhed, hvor både medarbejderne og den bæredygtige udvikling er i centrum. Her møder du dedikerede og dygtige kollegaer, en kultur præget af samarbejde, ro og gensidig respekt samt en arbejdsplads med lav personaleomsætning.
Du kan forvente et stærkt onboardingforløb med grundig sidemandsoplæring fra erfarne projektledere, så du kommer godt fra start. Samtidig får du frihed under ansvar, fleksible rammer, mulighed for faglig udvikling og spændende udfordringer.
Hos Vestforsyning vægtes trivsel højt, og du tilbydes blandt andet sundhedsforsikring, pension, fleksibel arbejdstid og et aktivt socialt fællesskab gennem personaleforeningen – alt sammen med base i NuPark, Holstebro.
Læs mere om Vestforsyning på: www.vestforsyning.dk
Vil du være en del af Vestforsyning?
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Vestforsyning. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, bedes du sende CV og ansøgning via linket "Søg Stillingen".
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på +45 6163 0711.
På grund af databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
Vestforsyning er et multiforsyningsselskab, der sikrer forsyning af el, vand, varme samt rensning af spildevand.
Virksomheden har hovedsæde i Holstebro og er beliggende i kontorfællesskabet Nupark.
Vestforsyning har hele tiden fokus på klima-miljø- og udviklingsprojekter, men det allervigtigste er selvsagt at sikre forsyningssikkerheden til kunderne.