På vegne af Vento Energy Support søger Career | a JKS company en Project Controller til hovedkontoret i Ringkøbing, der kan skabe indsigt i projektøkonomien, optimere processer og være tæt sparringspartner for CFO. Er det dig, vi søger?
Vento Energy Support er specialister i at levere højt kvalificerede tekniske løsninger og services til nogle af verdens største vindmølleproducenter og energiselskaber – altid med fokus på sikkerhed, kvalitet og kundetilfredshed.
Som Project Controller hos Vento Energy Support bliver du en del af en international virksomhed med klare ambitioner for fremtiden. Du får en central rolle som bindeled mellem økonomi og forretning, hvor du skaber overblik over projektøkonomien, omsætter tal til indsigt og optimerer processer – i tæt samarbejde med CFO, ledelsen og økonomiteamet.
Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet:
Som Project Controller bliver du en synlig repræsentant for økonomi og en tæt sparringspartner for både CFO og ledelsen. Du får både ansvar og indflydelse – og hvor du kan bruge din økonomiske forståelse til at skabe resultater, der gør en reel forskel for forretningen og den grønne omstilling.
Din ekspertise og personlighed
Du er talstærk, analytisk og nysgerrig på forretningen. Du trives med at bringe din viden i spil, skaber hurtigt overblik og omsætter data til indsigt, der kan bruges i dialogen med ledelsen og resten af organisationen. Du er proaktiv, struktureret og trives i et miljø, hvor tingene går stærkt – og du motiveres af at være tæt på forretningen og bidrage til konkrete resultater.
Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste er ikke din præcise baggrund, men at du har lysten og evnen til at være en aktiv sparringspartner for CFO og ledelsen – og til at bruge din faglighed til at skabe værdi på tværs af forretningen.
Vento Energy Support tilbyder
Hos Vento Energy Support får du en central rolle i en ambitiøs virksomhed, der bidrager aktivt til den grønne omstilling. Med 400 medarbejdere fra 20 nationaliteter og aktiviteter i Europa og Asien er virksomheden i omfattende international vækst og giver dig muligheden for at være med til at forme den finansielle retning.
Kulturen er uformel og dynamisk med fokus på trivsel, udvikling og professionalisering – og du får attraktive ansættelsesforhold i et miljø, hvor ansvar og indflydelse er en naturlig del af hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Vento Energy Support. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
Vento Energy Support er en serviceudbyder til vindindustrien. Med speciale i installation af vindmøller, planlagt vedligehold, inspektion og site management, servicerer Vento både onshore og offshore kunder i hele Europa og Asien. Virksomheden er kendt for sin pålidelighed, tekniske ekspertise, fleksibilitet og høje standarder inden for HSEQ – og er i gang med at skalere for at imødekomme den stigende efterspørgsel i branchen.