På vegne af Panelbyg i Tarm søger Career | a JKS Company en forretningsorienteret produktspecialist med fokus på kundesamarbejde, koordinering og udvikling.
Om Panelbyg
Panelbyg er en specialiseret virksomhed med fokus på projektering og levering af kvalitetsløsninger til byggebranchen. Virksomheden er kendetegnet ved høj faglighed, korte beslutningsveje og en hverdag, hvor samarbejde, fleksibilitet og engagement er afgørende for succes.
Hos Panelbyg bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor tempoet er højt, og hvor medarbejderne arbejder tæt sammen for at sikre stærke løsninger og høj kvalitet i både kundeoplevelse og projektafvikling.
Om stillingen
Som produktspecialist hos Panelbyg får du en central rolle med ansvar for at skabe sammenhæng mellem kunder, salg og interne processer. Du bliver en vigtig sparringspartner for både kunder, kolleger og samarbejdspartnere og får en hverdag med stor variation og mange kontaktflader.
Du får ansvar for at sikre struktur, koordinering og fremdrift på tværs af projekter og opgaver samt bidrage til et tæt samarbejde mellem kunder, leverandører og interne funktioner. Rollen kræver, at du trives i dialogen med kunder og motiveres af at skabe stærke relationer og gode løsninger.
Du bliver en del af en dynamisk hverdag, hvor overblik, prioritering og samarbejde er afgørende for at sikre kvalitet og fremdrift i opgaverne. Stillingen giver dig mulighed for både at arbejde operationelt og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af teamet og forretningen.
Dine primære ansvarsområder:
Teknisk produktsparring og rådgivning til kunder og samarbejdspartnere
Aktiv deltagelse i salg og teknisk kundedialog
Udarbejdelse og opfølgning på løsninger og projekter
Sikre struktur, koordinering og overblik på tværs af interne funktioner
Tæt samarbejde med kunder, leverandører og interne samarbejdspartnere
Bidrage til den fortsatte udvikling af kundeoplevelsen og forretningen
En stor del af dialogen og samarbejdet foregår i tæt kontakt med kunder og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle med mange daglige kontaktflader.
Om dig
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, og du kan komme fra en rolle som bygningskonstruktør, projektleder, teknisk designer, håndværker eller fra en anden byggeteknisk, salgsorienteret og kundevendt funktion.
Du trives i en rolle med en bred kontaktflade og har en god byggeteknisk forståelse, som du naturligt bringer i spil i dialogen med kunder og samarbejdspartnere. Samtidig arbejder du struktureret og motiveres af at skabe overblik, koordinere opgaver og sikre fremdrift og prioritering i en hverdag med mange kontaktflader. Du er robust, handlekraftig og tager naturligt ansvar i samarbejdet med både kunder og kolleger.
For den rette profil vil der være mulighed for at varetage ledelsesmæssigt ansvar enten fra opstart eller som en naturlig udvikling i rollen over tid.
Panelbyg tilbyder
Du bliver en del af Panelbyg, hvor høj faglighed, korte beslutningsveje og samarbejde præger hverdagen. Stillingen giver dig en central rolle med stor kontaktflade og mulighed for at arbejde tæt på både kunder, projekter og den daglige drift.
Du får en selvstændig og ansvarsfuld rolle i en virksomhed i udvikling, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt indflydelse på den fortsatte udvikling.
Ansøgning
Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen på vegne af Panelbyg i Tarm. Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV via linket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Maria Louise Knutz på 61 63 07 89.
Panelbyg blev stiftet i 2004. I starten var det primært salg af PIR sandwichpaneler, stålplader og stålåse til landbruget i dag levere Panelbyg til alle former for byggeri i både Danmark og Norge.
Panelbyg tænker på kreative og innovative løsninger indenfor byggeri hvad enten der er tale om sandwichpaneler til landbrug, industrihaller, firma domiciler, padelhaller, m.m. eller isolering til renovering eller nybyggeri. I dag levere Panelbyg til alle former for byggeri i både Danmark og Norge.
Panelbyg har udviklet og udvidet sortimentet, sådan at vi i dag kan håndtere alle forespørgsler indenfor sandwichpaneler hvad enten det er PIR skums paneler, stenuldspaneler, stålplader eller stålåse. Udover det kan vi også tilbyde et bredt udvalg indenfor PIR isoleringsplader til hele byggeriet.