Bogholder med ansvar og frihed til Teqcoat A/S

Arbejdssted:
Videbæk
Udløber:
22.07.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans

Økonomi og Finans

Bogholder med ansvar og frihed til Teqcoat A/S

På vegne af Teqcoat i Videbæk søger Career | a JKS Company en bogholder til kontoret i Videbæk. Trives du bedst, når tingene stemmer, og motiveres du af at skabe struktur, tage ansvar og være den, andre kan regne med i hverdagen? Så er det måske dig, der skal være Teqcoats nye bogholder.

Hos Teqcoat bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, stærke relationer og en jordnær kultur, hvor man hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs. Her er der kort vej fra beslutning til handling – og plads til både selvstændighed og sparring.

Teqcoat er en del af Teqton Group, og du kan derfor også se frem til, på sigt, at arbejde på tværs i nogle af koncernens øvrige selskaber.

En vigtig rolle i en virksomhed med fart på
Du bliver en central del af økonomifunktionen og får ansvar for en bred pallette af bogholderiopgaver. Rollen er selvstændig, alsidig og vigtig for den daglige drift – og du vil have gode kollegaer både lokalt, og rundt i koncernens øvrige selskaber i DK, hvor du sparrer og arbejder på tværs med diverse opgaver.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Daglig bogføring og afstemning

  • Kreditor- og debitorstyring

  • Kontering og håndtering af købsfakturaer

  • Betalinger, moms samt opfølgning og rykkerprocedurer

  • Afstemninger i forbindelse med kvartalsregnskaber

  • Assistance ved årsafslutning, revision og eventuelt lønbehandling

Du får en hverdag med stor variation, tæt samarbejde med organisationen og mulighed for at præge arbejdsgangene.

Vi leder ikke bare efter erfaring – men også den rette tilgang
Du behøver ikke komme fra en bestemt branche, men du har styr på dit bogholderifag og arbejder naturligt struktureret og ansvarligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med bogholderi

  • Er stærk inden for finans, debitor og kreditor

  • Har erfaring med Business Central

  • Arbejder selvstændigt og tager ejerskab

  • Har blik for detaljer uden at miste overblikket

  • Trives i en rolle, hvor man skal få tingene til at fungere i praksis

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lagerstyring og håndtering af indkøbsordrer samt lønbogholderi – gerne med kendskab til Industriens Overenskomst. Erfaring med Danløn vil ligeledes være en fordel.

Derfor skal du vælge Teqcoat
Hos Teqcoat får du en central rolle med stor selvstændighed og mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab i en virksomhed i udvikling, hvor der er korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en uformel omgangstone.

Dit arbejdssted vil være i Videbæk, hvor du mødes af fagligt dygtige kolleger, som holder til i lyse og moderne omgivelser.

Teqcoat har netop udvidet med et nyt salgsselskab i Sverige for at sikre yderligere vækst i forretningen. De arbejder intensivt med fortsat produktudvikling – og har i 2026 investeret markant i nyt produktionsanlæg, så de fremstår som én af de mest moderne epoxyproducenter i Danmark.

Er det dig, vi søger?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Teqcoat. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og en kort ansøgning via "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på + 45 6163 0711.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Videbæk
Udløber:
22.07.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans
TeqCoat
Om virksomheden

Teqcoat A/S er et selvstændigt firma, der er en del af Teqton Group med ca. 120 medarbejdere, som har speciale i gulvbelægninger og har hovedsæde i Fuglebjerg.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Udløber: 22.07.26

Søg jobbet