HvidberG er en vækstvirksomhed med solide rødder i det vestjyske. I mere end 20 år har de specialiseret sig i nedbrydning, sanering og genbrug af bygningsmaterialer – altid med fokus på ansvarlighed, kvalitet og udvikling.
HvidberG driver egen recyclingplads, VGI, i Struer – og det er her, du kommer ind i billedet. Som afdelingschef bliver du den, der driver og udvikler pladsen og løbende optimerer processerne, så driften er både effektiv og fremadskuende. Samtidig er du den leder, der motiverer og udvikler teamet, så I sammen skaber resultater – både for miljøet og for HvidberGs kunder.
Dine ansvarsområder lyder som følgende:
I rollen får du et tæt samarbejde og sparring med kolleger på tværs af HvidberGs afdelinger, og du refererer direkte til den administrerende direktør. Som en naturlig del af jobbet bliver du en del af ledergruppen – og du vil udvikle dig hver dag gennem de mange forskelligartede opgaver og det tætte samarbejde.
Samtidig får du en bred kontaktflade til både offentlige institutioner, kunder, leverandører og andre centrale aktører i branchen.
Om dig
Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Måske kommer du med en solid baggrund fra landbruget eller transportbranchen, måske har du erfaring fra byggeri eller salg – fælles er, at du har struktur, forstår værdien af godt købmandskab og har lyst til at udvikle recyclingpladsen i tæt samarbejde med både kolleger, kunder og leverandører.
Derudover forestiller vi os, at du:
HvidberG tilbyder
Du bliver en del af en spændende og succesfuld entreprenørvirksomhed med et sundt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor man sammen arbejder mod at skabe mere bæredygtige og grønne løsninger i byggebranchen.
Du får en hverdag med stor frihed, indflydelse og mulighed for at dygtiggøre dig i en branche, der står midt i en vigtig omstilling mod mere bæredygtigt byggeri.
Du tilbydes løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring samt firmabil.
Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for HvidberG A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.
Med veluddannede nedbrydningseksperter, en stor maskinpark og en veldokumenteret proces kan HvidberG altid garantere en professionel, effektiv og miljørigtig nedbrydning - uanset hvor stor eller lille opgaven er.
Med egne knusere, sorteringsanlæg, lastbiler, chauffører og en miljørigtig modtageplads kan HvidberG knuse, transportere og håndtere mange 1.000 tons byggeaffald hver eneste dag.