At finde det rette match mellem virksomheder og kandidater er en kunstform, der kræver indsigt, erfaring og en dyb forståelse af markedet. For Carina Due Overbye, Careers rekrutteringschef på Sjælland, er det netop denne proces, der driver hende i arbejdet med rekruttering. Med mere end 20 års erfaring i branchen har hun et skarpt blik for, hvordan virksomheder og talenter bedst forenes, og hvordan man skaber bæredygtige ansættelser, der gavner begge parter. Vi har taget en snak med hende om motivation, ledelse og hendes vision for Careers fortsatte udvikling på Sjælland.
Hvad motiverer dig mest ved at arbejde med rekruttering, og hvad ser du som din vigtigste opgave i din nye rolle?
"Det, der motiverer mig mest, er at finde det helt rigtige match mellem vores kunder og kandidater. Et godt match handler ikke kun om faglige kompetencer, men i lige så høj grad om at forstå kandidatens drivkraft, ambitioner og livssituation. Jeg brænder for at skabe rekrutteringer, hvor begge parter oplever, at de har fundet en langtidsholdbar og meningsfuld relation.
Markedsdynamikken er i konstant bevægelse, og jeg ser det som min opgave at være på forkant med udviklingen. Arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt, og vi ser forskellige forventninger hos unge og mere erfarne medarbejdere. For mig er det afgørende at synliggøre disse forskelle for virksomhederne, så de bedre kan tiltrække og fastholde de rigtige profiler."
Hvilke værdier mener du er afgørende for at sikre det bedste match mellem virksomheder og kandidater?
"Rekruttering handler om mennesker, og derfor er ordentlighed og indsigt de vigtigste værdier for mig. Ordentlighed handler om at tage både virksomheder og kandidater seriøst og sikre, at alle parter bliver behandlet professionelt og respektfuldt gennem hele processen. Det betyder også, at vi skal være ærlige og transparente i vores rådgivning, både når vi ser et godt match, og når vi vurderer, at det måske ikke er det rette.
Indsigt er afgørende, fordi et godt match kræver en dyb forståelse af både virksomhedens behov og kandidatens ønsker. Vi skal ikke blot se på en stillingsbeskrivelse og et CV, vi skal forstå virksomhedens kultur, dynamikker og fremtidige strategi for at finde den rette kandidat. Samtidig skal vi have en fornemmelse af, hvad der motiverer kandidaten, og hvordan vedkommende vil trives i netop denne organisation.
En god ansættelse stopper ikke ved kontraktunderskrivelsen, det er først her, den egentlige relation begynder. Jeg tror på vigtigheden af at skabe et solidt fundament for samarbejdet, hvor vi som rekrutteringspartner sikrer, at både kandidat og virksomhed er klædt godt på til en succesfuld start."
Hvordan vil du arbejde for at styrke Careers position på Sjælland?
"For mig handler det om at være den betroede HR-rådgiver, virksomheder naturligt vender sig mod. Karriere- og rekrutteringslandskabet er mere komplekst end nogensinde, og virksomheder har brug for en partner, der ikke kun leverer en kandidat, men som forstår deres forretning i dybden.
Vi skal positionere os som virksomhedernes eksterne HR-konsulenter, ikke kun når de har en stilling, der skal besættes, men også når de står over for organisatoriske forandringer, skal sammensætte teams eller udvikle deres medarbejdere. Vores brede erfaring og markedskendskab gør os i stand til at rådgive strategisk og operationelt, hvilket skaber mere værdi end en traditionel rekrutteringsproces."
Er der en særlig oplevelse fra din karriere, der har formet din tilgang til rekruttering og ledelse?
"I mine mange år i rekrutteringsbranchen har jeg lært, at gennemsigtighed og opfølgning er alfa og omega. Jeg har altid haft en praksis med at holde kunder og kandidater tæt involveret i processen og sikre, at de ved, hvor vi står. Det skaber tryghed og tillid, hvilket er afgørende for et godt samarbejde.
Som leder sætter jeg en ære i at udvikle mit team. Jeg fokuserer på, hvad mine medarbejdere kan, hvad de vil, og hvordan jeg bedst understøtter deres udvikling. Markedet ændrer sig hurtigt, og det er vores ansvar at være et skridt foran. Det kræver konstant udvikling og en kultur, hvor vi er nysgerrige og lærende."
Du har en stor passion for assessment – hvordan bruger du det i dit arbejde?
Det handler ikke kun om at finde den rette person til jobbet, men også om at sikre, at de passer ind i teamet og virksomhedens kultur. Jeg arbejder ofte med assessments i forbindelse med ledelsesrekruttering, teamudvikling og virksomhedssammenlægninger, hvor det er vigtigt at forstå dynamikkerne mellem mennesker. Særligt i virksomheder, der fusionerer eller gennemgår strukturelle ændringer, kan assessments være afgørende for at sikre en optimal teamsammensætning. Når organisationer ændrer sig, opstår der ofte nye roller og samarbejdskonstellationer, og her kan vi bruge assessment til at skabe bedre forståelse for medarbejdernes kompetencer og samspil. Når vi bruger assessments rigtigt, kan vi hjælpe virksomheder med at træffe mere informerede beslutninger og skabe et stærkere fundament for langsigtet succes."
Du har også en stor passion for pre- & onboarding – hvorfor er det vigtigt?
"I markedet ser vi en stigende tendens til, at kandidater springer fra, inden de overhovedet er startet i deres nye job. Derfor er pre-boarding nødvendigt, det handler om at fastholde relationen til kandidaten fra ansættelsen til første arbejdsdag. Små ting som at invitere dem til frokost eller holde tæt kontakt i perioden op til deres start kan være afgørende for, at de faktisk møder op.
Når de så er startet, er en god onboarding altafgørende for fastholdelsen. Det skal ikke overlades til tilfældigheder, men planlægges struktureret og gennemføres med omtanke. Vi ser ofte, at en struktureret onboarding reducerer medarbejderomsætningen markant, og det er en vigtig faktor i at skabe længerevarende ansættelser."
Med Carina i spidsen på Sjælland er Career klar til at tage rekruttering til næste niveau. Hendes mange års erfaring, stærke indsigt i assessment samt fokus på pre-boarding og onboarding sikrer, at både virksomheder og kandidater får det bedste udgangspunkt for et godt match. Hos Career handler rekruttering ikke kun om at finde den rette medarbejder, det handler om at skabe langtidsholdbare partnerskaber, der styrker både mennesker og organisationer.