VALIDATION ENGINEER TIL LSS A/S

Automatisering og high tech løsninger til Pharmaindustrien. Vil du være en vigtig del af et af Danmarks førende Automationshuse?

Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
26.04.23
Udløber:
22.06.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde

Tværgående ingeniørarbejde

VALIDATION ENGINEER TIL LSS A/S

Automatisering og high tech løsninger til Pharmaindustrien. Vil du være en vigtig del af et af Danmarks førende Automationshuse?

Til nyoprettet stilling søger vi en Validation Engineer, som får en spændende rolle inden for kvalificering og validering af vores high tech løsninger inden for Pharmaindustrien. Du bliver ansvarlig for at udføre validerings aktiviteter for at sikre, at vores løsninger overholder alle krav til kvalitet, pålidelighed og ydeevne.

Lidt om os:
I mere end 40 år har LSS (www.lss-dk.com) leveret automatiske mærkningsløsninger over hele verden og til alle slags farmaceutiske produkter. Vores individuelt designede og tilpassede mærkningsløsninger opfylder de unikke krav fra den farmaceutiske industri. Med årtiers erfaring med at udvikle, designe, fremstille og installere farmaceutiske etiketteringsmaskiner spænder vores alsidige løsninger fra simple offline systemer og automatiske etiketdispensere til integrerede etiketsystemer, der interfacer med andet udstyr og software. Vi har standardløsninger til hætteglas, ampuller, små flasker, sprøjter, autoinjektorer, penne og æsker.

Dine primære opgaver:
Du får en central rolle med tæt samarbejde med både kollegaer i salg, design samt montage og indkøring.

  • Behandling af kunde URS i tæt samarbejde med vores sælgere og teknikere
  • Udarbejdelse af valideringsdokumenter (DS, FAT/SAT, IQ, QQ etc.)
  • Udarbejdelse af valideringsprotokoller og rapporter – herunder tæt support og rådgivning til vores kunder
  • Udvikling, optimering og vedligeholdelse af eksisterende templates

Du vil blive tilknyttet en erfaren kollega og derigennem blive oplært i opgaverne.

Din profil:
Du kommer gerne med en uddannelsesbaggrund som eks. ingeniør, farmaceut, konstruktør eller tilsvarende erfaring inden for Pharmaindustrien.

  • Solid teknisk indsigt og forståelse for produktionsudstyr med indsigt i GMP-regler, dokumentation og diverse valideringsprojekter
  • Erfaring med udarbejdelse af valideringsdokumenter
  • Viden om at skabe og bruge skabeloner i praksis
  • Dansk og engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale

Som person er det vigtigt, at du har stor faglig interesse og trives i en rolle med stor ansvarlighed og kan navigere i situationer, der kræver overblik og har evnen til at træde i karakter når dette er nødvendigt. Du har et naturligt drive og nysgerrighed, og trives i et miljø, hvor høj faglighed og sparring er en del af hverdagen. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret – og formår at gå helt i dybden med opgaverne, så du til enhver tid sikrer kvaliteten hele vejen igennem.

LSS tilbyder:
Du tilbydes en nøgleposition i en international virksomhed med høj faglighed og  i en rivende udvikling. Du skal med din erfaring være med til at danne rammerne for den videre udvikling af virksomheden. Du vil få et alsidigt og spændende job i en organisation med en uformel tone, hvor vi vægter et godt samarbejde og god kommunikation højt. Du vil få gode muligheder for personlig og faglig udvikling og du kommer til at arbejde sammen med ambitiøse, kompetente og dedikerede kolleger.
Du tilbydes ligeledes en attraktiv gage, der afspejler dine kvalifikationer samt pension, sundhedsordning og frokostordning.

Ansøgning og kontakt
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag her.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 30 85 12 94.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
26.04.23
Udløber:
22.06.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde
LSS
Om virksomheden

LSS er en virksomhed, der udvikler og producerer etiketteringsmaskiner og mærkningsudstyr til Pharma og generel industri. LSS laver etiketteringsudstyr efter kundens ønsker og med den nyeste teknologi. Virksomheden har mange års erfaring og er Danmarks førende udbyder af etiketteringsmaskiner, desuden har de stor fokus på god rådgivning og at fremstille kvalitetsprodukter.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Anne-Marie Hviid Ekstrøm

Udløber: 22.06.23

Søg jobbet