På vegne af LJM - Lind Jensen søger Career | a JKS Company en Technical Sales Engineer til virksomhedens hydraulikafdeling, hvor du får en central rolle i arbejdet med tekniske løsninger og kundedialog på tværs af markeder.
LJM er blandt de førende producenter af hydrauliske cylindere og har en stærk position som global leverandør. Som Technical Sales Engineer bliver du en del af en virksomhed med høj teknisk ekspertise og en veletableret international tilstedeværelse.
Om stillingen
Du bliver en del af en ambitiøs salgsorganisation med tæt samarbejde på tværs af funktioner. Rollen er udadvendt og forretningsorienteret med fokus på at styrke og opbygge relationer gennem aktiv salgsindsats.
Du får ansvar for kunder i Danmark og internationalt og arbejder med en bred kontaktflade – fra slutkunder til rådgivere. Med en struktureret og vedholdende tilgang er du med til at sikre fremdrift i salgsprocesserne og skabe langsigtede samarbejder.
Dine primære opgaver:
Salg af hydrauliske cylindre, herunder opbygning og udvikling af kunderelationer
Vedligeholdelse af forecasts og løbende dialog med kunder og samarbejdspartnere
Håndtering af salgsprocesser fra første kontakt til tilbud, forhandling og ordre
Planlægning og gennemførelse af aktiviteter med fokus på vækst hos kunder
Sikring af struktur i kunde- og ordreprocesser samt opfølgning
Derudover bidrager du til et tæt samspil internt og eksternt samt sikrer, at aftaler og processer følges helt til dørs.
Om dig
Du har en god teknisk forståelse og evner at omsætte den til kommerciel værdi i dialogen med kunder. Du arbejder selvstændigt, men trives også i et team, hvor samarbejde er vigtigt for at lykkes.
Vi forestiller os, at du:
Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Har erfaring med eller interesse for teknisk salg
Agerer løsningsorienteret og operationelt
Er vedholdende og relationsskabende
Har gode IT-kundskaber og erfaring med ERP-systemer (LJM anvender Monitor)
Behersker dansk og engelsk
Har du erfaring fra eller indsigt i vindindustrien, vil det være en fordel.
LJM Lind Jensen tilbyder dig
Hos LJM bliver du en del af en organisation med dygtige og imødekommende kollegaer, der sikrer en god start i rollen. Kulturen er uformel og jordnær, og du får frihed til at tage ansvar og præge din egen hverdag. Samtidig er der fokus på både faglig udvikling og trivsel, hvilket giver dig gode muligheder for at udvikle dig i stillingen.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, som inkluderer fritvalgsordning, pension samt sundheds- og tandforsikring.
Du kan med fordel læse mere om LJM her.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på mobil +45 61 63 07 11.
Bemærk venligst, at ansøgninger der sendes direkte på mail ikke kan behandles grundet persondataforordningen.
LJM Lind Jensen er en dansk familieejet virksomhed, som udvikler, producerer og leverer hydrauliske komponenter, pumper, propelomrørere, med tilhørende beslag og rørsystemer samt beluftere, til internationale kunder indenfor vind energisektoren samt alle industrier hvor hydrauliske løsninger indgår bl.a. inden for Landbrugs- Biogas- og renseanlægssektoren.
Produktionen omfatter udvikling, konstruktion, fremstilling, salg, montage og levering, på egne fabrikker i Danmark, Kina og Indien. På den danske fabrik er yderligere service samt reparations ydelser. LJM Lind Jensen beskæftiger samlet ca. 250 medarbejdere.
Virksomhedens danske hovedkontor i Højmark ved Ringkøbing beskæftiger ca. 180 selvstændige og initiativrige medarbejdere, som udover at varetage opgaver indenfor salg, indkøb, udvikling, logistik, produktion og økonomi, sikrer at virksomhedens DNA og virksomhedskultur overføres til de udenlandske datterselskaber. Se mere om virksomheden og produkter på www.ljm.dk.