På vegne af Lactosan A/S i Ringe søger Career | a JKS company dygtige mejerister/procesoperatører, som kan sikre en effektiv produktion og høj kvalitet.
Hos Lactosan A/S vil du indgå i et team af fagligt dygtige operatører/mejerister, der har ansvaret for driften 24/7. Du får mulighed for at præge dit eget job, idet ledelsen på Lactosan A/S inddrager medarbejderne i løsning af problemstillinger og opgaver.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som proces- eller tårnoperatør vil du indgå i en af de to afdelinger, som har ansvar for spraytørringsprocessen eller hak- og mixprocessen i produktionen. Dette indebærer overvågning, justering samt kvalitetskontrol af hele processen. Du sikrer løbende, at produkterne overholder de høje kvalitetsstandarder gennem maskin- og kvalitetskontroller, procesjusteringer og opfølgning på produktionsparametre.
Dine opgaver inkluderer:
Arbejdstiden vil være skiftende og baseret på en 6-ugers rullende arbejdsplan, som omfatter dag-, aften-, nat- og weekendvagter. Løn efter lokalaftale.
Din ekspertise og personlighed
Vi forventer, at du har en baggrund som mejerist eller procesoperatør fra levnedsmiddelindustrien.
Har du erfaring med, eller kendskab til lignende produktionsudstyr/procesvirksomhed samt spraytørring, vil det være en fordel.
Derudover er du:
Lactosan A/S tilbyder dig
En alsidig og selvstændig hverdag i en organisation med stor faglig stolthed og en uformel omgangstone, med fokus på arbejdsmiljø og udvikling. En flad organisation, hvor ordentlighed ift. sikkerhed og produktsikkerhed er kendetegnende.
Attraktiv lønpakke og gode rabataftaler inden for Thornico Group, f.eks. hummel
Sådan ansøger du
Career varetager rekrutteringsprocessen for Lactosan A/S. Hvis stillingen lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 6183 0789.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Lactosan Group er førende leverandør af ostepulver og besidder en unik indsigt i de relaterede råvarer, fremstillingsprocesser og markedsvilkår. Baseret på unik know-how omdannes osten til ostepulver og ingredienser, som indgår i en række forskellige fødevareapplikationer. Virksomheden har +100 dedikerede medarbejdere, som hver dag har fokus på at levere ostepulver af høj kvalitet.
Lactosan A/S har hovedsæde i Ringe på Fyn og er en af pionererne inden for udvikling, produktion og salg af ostepulverløsninger til fødevareindustrien. Produkterne afsættes på mere end 50 markeder internationalt, og Lactosan A/S har etableret sig som en pålidelig og løsningsorienteret producent af fødevareingredienser med en betydelig position på verdensmarkedet. Lactosan A/S er en del af Thornico, som er et privat selskab ejet af Thor og Christian Stadil. Thornico omfatter en stor portefølje af virksomheder, der udover i fødevareindustrien, er forankret i forretningsområder som shipping, fast ejendom og sportstøj (hummel).