Serviceorienteret kundemodtager med sans for struktur og god kundekontakt

Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
05.05.25
Udløber:
30.06.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration

Kontor og Administration

Serviceorienteret kundemodtager med sans for struktur og god kundekontakt

Brænder du for god kundeservice, og trives du i et job, hvor du både har kontakt med kunder og løser administrative opgaver? På vegne af Dahl Pedersen i Holstebro søger Career | a JKS company en ny kundemodtager - måske er det dig, vi søger? 

Om jobbet
Som kundemodtager bliver du en nøgleperson i Dahl Pedersens kundeservice. Du er det første smil, kunderne møder – både fysisk og i telefonen – og samtidig er du den, der sikrer, at alt bag kulissen fungerer effektivt og professionelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse af kunder på værkstedet – både planlagte besøg og walk-ins
  • Telefonisk og skriftlig kundekontakt vedr. service, reparation og booking
  • Fakturering og klargøring af dokumenter
  • Koordinering med mekanikere og teknikere for at sikre god kundeservice
  • Oprettelse af tilbud
  • Administrative opgaver som bestilling af reservedele og håndtering af garantisager

Hvem er du?
Du er imødekommende og har let ved at tale med alle typer mennesker. Du har et godt overblik, arbejder struktureret og er ikke bange for at tage fat – heller ikke når det går stærkt. Du trives i et miljø, hvor teamwork og kundetilfredshed går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice – gerne fra bilbranchen eller lignende
  • Har flair for IT og administrative systemer og gerne kendskab til Dracar
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er serviceminded og har en naturlig evne til at få kunder til at føle sig set og hørt
  • Har kørekort B

Dahl Pedersen tilbyder
Hos Dahl Pedersen får du en alsidig og spændende hverdag i et topmoderne bilhus, hvor tempoet er højt, men stemningen uformel og kollegial. Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd. Vi prioriterer din udvikling og giver dig mulighed for både faglig opkvalificering og efteruddannelse.

Samtidig kan du se frem til attraktive personaleforhold og gode fordele, som gør en forskel i hverdagen. Hos os får du blandt andet pension, fritvalgsordning, sundhedsordning samt adgang til både frugt- og kaffeordning – alt sammen for at sikre, at du trives både i og uden for arbejdstiden.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for Dahl Pedersen. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på 6163 0711.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
05.05.25
Udløber:
30.06.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration
Dahl Pedersen
Om virksomheden

Dahl Pedersen er autoriseret VolvoRenault og Dacia forhandler med forretninger i Skive, Viborg og Holstebro. Firmaet blev grundlagt i 1928, og har siden da haft fokus på høj kundetilfredshed. Gennem årene har vi altid ligget blandt de bedste Volvo og Renault forhandlere i Danmark målt på dette.
 

Tilfredse kunder er det overordnede mål for virksomheden og vore medarbejdere. Tilfredse kunder er nemlig forudsætningen for, at kunderne kommer igen og taler positivt om os, hvilket er grundlaget for hele firmaets eksistens nu og i fremtiden.

Som et led i en konsolidering i bilbranchen er Dahl Pedersen i 2025 blevet en del af Nielsen Car Group.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Udløber: 30.06.25

Søg jobbet