Restaurantchef til ny Sunset Boulevard i Harrislee i Tyskland

Arbejdssted:
Harrislee, Tyskland
Oprettet:
17.06.25
Udløber:
12.08.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Detail

Detail

Restaurantchef til ny Sunset Boulevard i Harrislee i Tyskland

Er du en passioneret leder med styr på drift, medarbejderudvikling og gæsteoplevelser? Så er det måske dig, vi leder efter!

På vegne af Sunset Boulevard søger Career | a JKS company en engageret og målrettet restaurantchef til en af deres spritnye restauranter i Tyskland.

Din mission
Som restaurantchef får du en central rolle i at styre og udvikle driften i restauranten. Du får det overordnede ansvar for den daglige drift og bliver en vigtig spiller i at sikre, at både gæster og medarbejdere får en førsteklasses oplevelse – hver dag. Det indebærer blandt andet:

  • Ledelse og motivation af teamet – både mellemledere og medarbejdere
  • Sikring af en rentabel drift med fokus på omsætning, lønstyring og svind
  • Overholdelse af alle gældende standarder, fødevaresikkerhed og driftsmanualer
  • Implementering af nye koncepter og strategier
  • Planlægning af vagtplaner og sikring af bemanding – også ved sygdom
  • Tæt samarbejde med din dine Assistent Managers, Area Managers og andre funktioner i organisationen

Du har ansvaret for, at restauranten altid er klar til besøg fra myndigheder og lever op til Sunset Boulevards krav til kvalitet, service og renlighed.

Hvad forventer vi af dig?
Vi leder efter dig, der naturligt træder i front og ikke er bange for at tage ansvar – heller ikke når der er travlt. Du har solid ledelseserfaring, gerne fra restaurant-, hotel- eller detailbranchen, men det er ikke et krav. Derudover har du en struktureret tilgang til både drift og økonomi.

Du brænder for at rekruttere, træne og udvikle dine medarbejdere og ved, hvordan man motiverer et team og skaber sammenhold. Du taler dansk og/eller engelsk - og hvis du også kan tysk, er det en ekstra fordel.

Din forretningsforståelse er stærk, og du er vant til at arbejde målrettet med performance og nøgletal. Og vigtigst af alt: Du er typen, der træder til og tager ansvar, når det kræves.

Det tilbyder Sunset dig
Hos Sunset Boulevard får du en arbejdsplads, hvor kvalitet, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi klæder dig godt på til rollen og sørger for, at du får støtte til at lykkes.

  • Fastansættelse i vores tyske datterselskab
  • Fuldtid med fleksibel arbejdstid (dag/aften/weekend)
  • Mulighed for 4-dages arbejdsuge
  • God onboarding og løbende udvikling via e-læring og coaching

Arbejdstid og vagtplan
Vi ved, at ledelse kræver tilstedeværelse – og fleksibilitet. Derfor vil du indgå i en fast vagtrotation sammen med dine Assistent Managers (herunder hver anden weekend), og der forventes tilstedeværelse i nøgleperioder.

  • I samarbejde med øvrige leder vil du dække nøgleperioder: mandag–torsdag i tidsrummet mellem kl. 8-19 og fredag kl. 12–20

Vi glæder os til at høre fra dig!
Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Ansættelsestidspunkt gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vibeke Winberg på tlf. + 45 73325756 (DK/ENG) eller Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776 (DK/DE/ENG).Øverst på formularen

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Harrislee, Tyskland
Oprettet:
17.06.25
Udløber:
12.08.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Detail
Sunset Boulevard
Om virksomheden

Selvom navnet måske snyder, er Sunset Boulevard pæredansk. Sunset Boulevard er kendetegnet ved stærke danske traditioner og rødder, der forgrener sig ud i hele det danske land.  De åbnede den første restaurant i Odense i 1996, og har været på en fantastisk smagsrejse lige siden. Målet er altid det samme: de helt rigtige råvarer og den perfekte balance mellem friskhed og effektivitet.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Vibeke Winberg

Udløber: 12.08.25

Søg jobbet