Projektleder søges til anlægsprojekter – Østergaard A/S, Vejle

Arbejdssted:
Vejle
Oprettet:
04.02.25
Udløber:
01.04.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg

Bygge og Anlæg

Projektleder søges til anlægsprojekter – Østergaard A/S, Vejle

Er du drevet af at planlægge og lede anlægsprojekter fra start til slut? Besidder du en naturlig evne til at håndtere både menneskelige og tekniske aspekter af projektledelse? Så er du måske den nye projektleder, Østergaard A/S leder efter til afdelingen for styret underboring.

På vegne af Østergaard A/S søger Career | a JKS company en projektleder, som har lysten og evnerne til at lede anlægsprojekter hos dem.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
I rollen som projektleder vil du stå i spidsen for gennemførelsen af diverse anlægsprojekter med særligt fokus på underboring til kabler og ledninger. Du vil få det overordnede ansvar for projektplanlægning med en bred vifte af arbejdsopgaver, såsom:

  • At lede projekterne fra start til slut, herunder både hoved- og underentrepriser
  • Økonomistyring, opfølgning af budgetter og slutafregning
  • Planlægning af tidsrammer og overholdelse af deadlines
  • Kontakt til både bygherrer og Østergaards mandskab på byggepladserne
  • Kvalitetssikring, arbejdsmiljø og overholdelse af sikkerhedskrav
  • Diverse ad hoc-opgaver

Med base i Vejle vil din hverdag bestå i en blanding af kontorarbejde og besøg på forskellige projektsteder i hele landet, hvilket giver dig en unik mulighed for at se dine projekter blive til virkelighed.
For at ovenstående lykkes, kender du vigtigheden af samarbejde og har løbende dialog med kunder, entreprenører og bygherrer.

Du tilbydes

  • Et job med masser af variation og spændende opgaver i et firma, der tør tænke nyt
  • Chancer for at vokse, både personligt og fagligt, i en virksomhed med flad struktur
  • Et fedt team, hvor alle er på fornavn, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Fleksibel arbejdstid, så du nemt kan passe dit arbejde ind i dit liv, og ikke omvendt

Din ekspertise og personlighed
Din baggrund er ikke altafgørende, men for at opnå succes i stillingen har du erfaring inden for styring, koordinering og planlægning af projekter. Du har evt. en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund, men vigtigst er, at du har god teknisk forståelse inden for anlæg.

Derudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du er vant til at arbejde med kvalitetssikring, budgetter, tidsplaner og deadlines
  • Du kan gå til dine arbejdsopgaver selvstændigt
  • Du er struktureret og kan håndtere flere projekter af gangen
  • Du er fortrolig i engelsk, da dette oftest bruges i både skrift og tale

Erfaring inden for undergrundsboring er ikke et krav, da Østergaard A/S vil give dig en grundig oplæring i deres metoder, herunder ”No-Dig”-teknikker.

Skal du med ombord?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Østergaard A/S? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV, via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Tornbo, på tlf. +45 3085 1324.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.

Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Vejle
Oprettet:
04.02.25
Udløber:
01.04.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg
Østergaard
Om virksomheden

Østergaard A/S er et entreprenørfirma, som blev grundlagt i 1910, og som løser traditionelle anlægsopgaver indenfor jord, vej, belægning og afløb, samt No-Dig-arbejder.

De løser disse opgaver både indenrigs og udenrigs, og påtager sig både større og mindre anlægsopgaver og har derved opnået stor erfaring i løsning af specielt komplicerede kloakerings- og belægningsopgaver i tæt bebyggede områder.

Har du spørgsmål?
Rekrutteringsspecialist:
Nicolaj Kamstrup Tornbo

Udløber: 01.04.25

Søg jobbet