Projektkoordinator for nogle af Danmarks vigtigste jernbaneprojekter

Arbejdssted:
Danmark
Oprettet:
04.06.25
Udløber:
30.07.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg

Bygge og Anlæg

Projektkoordinator for nogle af Danmarks vigtigste jernbaneprojekter

Vil du vokse som projektkoordinator inden for jernbaneprojekter? Trives du i en rolle med ansvar for, at komplekse anlægsprojekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet? Er du klar til at arbejde på projekter over hele landet – både på Sjælland og i Jylland – afhængigt af, hvor behovet opstår? Så er det dig, vi leder efter.

På vegne af Strukton Rail A/S søger Career | a JKS company en projektkoordinator der ønsker at udvikle sig inden for jernbanebranchen. Du har en teknisk baggrund – f.eks. som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende – og har måske allerede haft en første smagsprøve som projektkoordinator. Nu er du klar til at tage næste skridt og udvikle dig i rollen med større ansvar.

Du bliver en nøgleperson i projektteamet, der holder overblikket og forbinder trådene – en der sikrer, at alle dele hænger sammen. Du vil være med til at sikre, at alt forløber gnidningsfrit og håndtere logistik og koordinering på tværs af fag og funktioner.

Du trives med at være til stede på sites og har det godt med at kombinere planlægning med praktiske, hands-on opgaver.

Har du erfaring fra byggepladser eller anlægsprojekter er det en fordel. Erfaring fra jernbanesektoren eller tekniske områder er ikke et krav – vigtigst er din motivation for at lære og din lyst til at vokse i en spændende og specialiseret branche. Derudover tilbyder Strukton Rail oplæring og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du gør en forskel på projekter i hele landet
Hos Strukton Rail A/S får du mulighed for at arbejde på nogle af de mest spændende og udfordrende jernbaneprojekter i Danmark. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet og er geografisk spredt – i øjeblikket med hovedvægt på Sjælland, men med stigende aktivitet på Fyn og i Jylland.

Du skal derfor være indstillet på at arbejde on-site, hvor projekterne kræver det, og være fleksibel i forhold til lokation og rejseaktivitet.

Dine opgaver og udviklingsmuligheder
Du vil indgå i et team med erfarne kolleger og få mulighed for løbende faglig udvikling. Du vil gradvist få mere ansvar og trænes i at koble det strukturerede overblik med den praktiske gennemførelse - og blive rustet til selv at drive projekter med komplekse kvalitetskrav og grænseflader.

Du lærer bl.a. at:

  • Assistere seniorprojektlederen med planlægning og koordinering af projektaktiviteter
  • Udarbejde og ajourføre tidsplaner og aktivitetsoversigter
  • Bidrage til at sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende sikkerheds- og kvalitetsstandarder herunder kontrol af udførte arbejder
  • Hjælpe med at indsamle og strukturere dokumentation (f.eks. tegninger, rapporter, myndighedsgodkendelser)
  • Følge op på økonomi og forbrug i samarbejde med projektlederen
  • Bestille materialer og holde styr på leverancer og logistik
  • Deltage i tilbudsarbejde og kalkulationer i tidlige faser af nye projekter
  • Deltage i projektmøder og sikre opfølgning på opgaver og beslutninger
  • Deltage i koordinering med under-entreprenører, leverandører og tekniske fagfolk

Strukton Rail A/S tilbyder dig
Strukton Rail A/S er en af Europas største og førende jernbaneentreprenører med ca. 4.000 ansatte, hvoraf der i Danmark er 140 ansatte med specialviden inden for projektstyring, logistik, spor, svejsning, signalsystemer, sikring og kørestrøm. De er anerkendte af deres kunder for deres høje troværdighed - de agerer europæisk, men med en lokal tilstedeværelse. Strukton Rail A/S har gode værdier, som de efterlever i dagligdagen.

Strukton Rail A/S befinder sig i en periode med markant vækst – ikke kun i opgaver, men også i ambitioner, organisering og retning. Det er en tid præget af muligheder, tempo og forandring. De er i gang med at forme en ny struktur, der skal styrke forretningen og bringe dem tættere på markedet. Derfor søger de dygtige og engagerede mennesker, der vil mere end bare løse opgaver – som vil være med til at udvikle, præge og løfte det næste kapitel i rejsen.

Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.

Hvem er du?

  • Nysgerrig og lærevillig – du har lyst til at udvikle dig fagligt og vokse med opgaven
  • Praktisk anlagt, proaktiv og løsningsorienteret – du finder vej frem, også når tingene bliver komplekse
  • Struktureret – du kan bevare overblikket, selv når mange opgaver er i gang samtidig
  • Samarbejdsstærk – du trives i et miljø med mange interessenter og forskellige fagligheder
  • Troværdig og engageret – du tager opgaven alvorligt og følger tingene til dørs

Du er vant til at arbejde med IT og har styr på Office-pakken (Excel, Word m.m.). Derudover kommuniker du godt på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Strukton Rail A/S. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Danmark
Oprettet:
04.06.25
Udløber:
30.07.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg
Strukton Rail A/S
Om virksomheden

Strukton Rail A/S er en af Europas største og førende jernbaneentreprenører med ca. 4.000 ansatte, hvoraf der i Danmark er 120 ansatte med specialviden inden for projektstyring, logistik, spor, svejsning, signalsystemer, sikring og kørestrøm. Strukton Rail A/S er en jernbaneentreprenør, som tilbyder komplette løsninger. Vi er anerkendte af vores kunder for vores høje troværdighed - vi agerer europæisk, men med en lokal tilstedeværelse. Med vores dygtige medarbejdere, opbygger og vedligeholder vi jernbanen, med det mål at skabe en sikker, attraktiv og punktlig sportrafik. Vi har gode værdier, som vi efterlever i dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, respekt for hinanden, og vi lægger vægt på en åben og uformel omgangstone, da vi mener, at det er med til at skabe den gode arbejdsglæde. Vores afdelinger ligger i henholdsvis Køge, Fredericia og Herning.

Har du spørgsmål?
Recruitment Manager:
Carina Due Overbye

Udløber: 30.07.25

Søg jobbet