Kjær Knudsen har et dygtigt team af byggeledere, murersvende og lærlinge, der ser frem til at få dig som deres nærmeste chef og sparringspartner. Mennesket er i fokus, og de arbejder sammen i en flad organisation, hvor titler er mindre vigtige end samarbejde og faglighed.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som produktionschef får du det overordnede ansvar for renoveringsprojekter på op til 50 mio. kr., hvor hovedparten af opgaverne er murerarbejde. Kunderne tæller offentlige institutioner, almene boligselskaber, ejer- og andelsboligforeninger samt ejendomsejere.
En central del af din rolle er at udvikle en stærk kultur i dit team, videreudvikle kundeporteføljen og drive væksten inden for mureropgaver. Du vil også være ansvarlig for tilbudsberegning og dialog med kunderne.
Du leder et team af selvstændige byggeledere, murersvende og lærlinge, som refererer til dig. Du fungerer som deres sparringspartner og sikrer fremdrift i projekterne i samarbejde med produktionsdirektøren.
Dine vigtigste opgaver:
Hvem er du?
Du har erfaring med ledelse eller potentiale til at træde ind i en lederrolle. Du er nærværende og synlig i din ledelsesstil, trives med 1:1 sparring og har en naturlig evne til at følge op på både trivsel og fremdrift i dit team.
Du kommunikerer på dansk, både skriftligt og mundtligt, og har en solid faglig baggrund som murer. Derudover har du gerne en byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør. Din erfaring stammer enten fra en lignende stilling eller fra en periode som selvstændig, hvilket har givet dig en stærk økonomisk forståelse og indsigt i projektøkonomi samt afrapportering til ledelsen.
Du er vant til at arbejde med digitale værktøjer og har kendskab til Office-pakken, MS-Projects og eventuelt systemer som Dalux og diverse tilbudsberegningssystemer.
Du tilbydes:
Hos Kjær Knudsen er medarbejderne i fokus. De prioriterer trivsel, udvikling og en kultur, hvor 'frihed under ansvar' er en grundlæggende værdi. De har en flad organisation, gode arbejdsforhold og tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsordning. Derudover afholdes der løbende sociale arrangementer, fordi et godt kollegaskab værdsættes højt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career varetager rekrutteringsopgaven på vegne af Kjær Knudsen. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
Om Kjær Knudsen
Kjær Knudsen er en moderne håndværkervirksomhed med stolte traditioner siden 1931. De har ca. 60 medarbejdere, heraf 20 funktionærer, og er specialister i renovering, restaurering samt fag-, stor- og hovedentrepriser. Deres kernekompetencer er murer- og tømrerarbejde, som udføres i egenproduktion. Siden april 2022 har de været en del af Fasadgruppen, Nordens største facade koncern inden for tag og facade.
Kjær Knudsen er en entreprenørvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier inden for byggeri og renovering.
Kjær Knudsen er en organisation med fokus på professionalisering og menneskelige værdier. Resultater skabes mellem mennesker, og her er mennesket og det sociale i centrum. Virksomheden er i en udviklingsfase med et stort fokus på optimering, digitalisering og skabelse af nye processer. Der er en familiær ånd og en flad struktur, hvor alle arbejder skulder ved skulder.