Ortofon søger to profiler til Quality Assurance: QA-Coordinator og QA-Assistent

Arbejdssted:
Nakskov
Udløber:
29.09.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration

Kontor og Administration

Ortofon søger to profiler til Quality Assurance: QA-Coordinator og QA-Assistent

Vil du være en del af Quality Assurance hos Ortofon? QA-afdelingen søger to nye kolleger – en QA-Coordinator og en QA-Assistent. Begge stillinger har fokus på kvalitet, dokumentation og løbende forbedringer, men med forskelligt ansvar og erfaringsniveau.

Som en del af Ortofons QA-team bliver du en vigtig medspiller i arbejdet med at udvikle og vedligeholde virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Du får en bred kontaktflade til produktion, R&D og øvrige afdelinger, hvor du er med til at sikre, at processerne lever op til gældende kvalitetskrav og standarder.

Rollen som QA-Coordinator:
Som QA-Coordinator får du en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af Ortofons kvalitetsledelsessystem og bliver en vigtig sparringspartner på tværs af organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejde og vedligeholde procedurer, instrukser og øvrig kvalitetsdokumentation

  • Administrere dokumentation i kvalitetsledelsessystemet (TopManager) samt sikre korrekt dokumentstyring

  • Planlægge og gennemføre træning af medarbejdere i virksomhedens QMS

  • Deltage i interne audits såvel som kunde audits i henhold til ISO 13485 samt udarbejde regulatoriske rapporteringer

  • Bidrage til løbende forbedringer af processer og kvalitetsledelsessystemet samt yde sparring til produktion, R&D og øvrige afdelinger

Rollen som QA-Assistent:
Som QA-Assistent understøtter du den daglige drift af kvalitetsledelsessystemet og bidrager til, at dokumentation og processer lever op til gældende krav.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejde, opdatere og vedligeholde instruktioner og kvalitetsdokumentation.

  • Administrere dokumentation i kvalitetsledelsessystemet (TopManager) samt sikre korrekt dokumentstyring.

  • Planlægge og gennemføre træning af medarbejdere i virksomhedens QMS.

  • Yde daglig sparring til produktion, R&D og øvrige afdelinger om kvalitet og dokumentation.

  • Bidrage til løbende forbedringer af processer og kvalitetsstyringen.

Vi forestiller os, at du:
Vi hører gerne fra dig, uanset om du har erfaring som QA-Assistent og er klar til næste skridt, eller om du allerede arbejder som QA-Coordinator. Det vigtigste er, at du motiveres af kvalitetsarbejde, arbejder struktureret og har lyst til at bidrage til et stærkt QA-team. Vi matcher den rette kandidat med den rolle, der passer bedst til dine kompetencer og erfaring.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring fra en QA- eller kvalitetsfunktion – gerne fra en reguleret produktionsvirksomhed.

  • Arbejder struktureret, systematisk og har sans for detaljen.

  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med ERP- og QMS-systemer.

  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

  • Er initiativrig, ansvarsbevidst og trives med samarbejde på tværs af organisationen.

Hos Ortofon får du:

  • En spændende og ansvarsfuld stilling i en international produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet.

  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger.

  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

  • Løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og attraktive personalegoder.

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, kvalitet og kontinuerlig forbedring er en naturlig del af hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Ortofon. Upload dit CV og en kort, motiveret ansøgning via ansøgningslinket. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til en af stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Kristine Askjær, på telefon +45 30 85 13 02.

Bemærk, at vi af hensyn til databeskyttelseslovgivningen ikke modtager ansøgninger via e-mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Nakskov
Udløber:
29.09.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration
Ortofon
Om virksomheden

Ortofon er en dansk virksomhed, der udvikler og producerer avancerede komponenter til lyd- og høreapparatindustrien. Med produktion i Nakskov kombinerer de moderne teknologi med håndværk.

Virksomheden blev grundlagt i København og har siden 1948 udviklet over 300 pickupper. Ortofon er kendt for stærke kompetencer inden for akustik, materialer og mikromekanik, og deres produkter sælges globalt via et netværk af over 60 distributører, bl.a. i USA og Japan.

Har du spørgsmål?
Recruitment Specialist:
Kristine Askjær

Udløber: 29.09.26

Søg jobbet