Kontorchef til 3F Ringkøbing-Skjern – drift, ledelse og mennesket i centrum

Arbejdssted:
Ringkøbing
Oprettet:
09.03.26
Udløber:
04.05.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration

Kontor og Administration

Kontorchef til 3F Ringkøbing-Skjern – drift, ledelse og mennesket i centrum

Motiveres du af at stå i spidsen for en medlemsdrevet organisation, hvor ledelse, drift og medarbejderudvikling går hånd i hånd? Så kan stillingen som kontorchef hos 3F Ringkøbing-Skjern være dit næste skridt.

Hos 3F er opgaven klar: At sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, rådgive medlemmerne og stå skulder ved skulder, når det gælder. I Ringkøbing-Skjern varetages denne opgave for ca. 4.600 medlemmer, hvilket kræver en stærk ledelsesmæssig forankring og en professionel, medlemsorienteret organisation.

På vegne af 3F’s lokale afdeling i Ringkøbing-Skjern søger Career | a JKS Company en kontorchef, der kan stå i spidsen for den daglige ledelse og sikre en organisation med tydelig retning, stabil drift og motiverede medarbejdere.

Ansvar og opgaver
Som kontorchef har du det overordnede ansvar for 16 medarbejdere og den daglige drift. Du organiserer opgaverne i afdelingen med fokus på at realisere de mål, formandskabet og bestyrelsen fastlægger – i tæt og involverende dialog med medarbejderne, så resultater, kompetenceudvikling og trivsel går hånd i hånd.

Dine primære ansvarsområder er:

  • Overordnet ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere

  • Sikring af en stabil og effektiv drift

  • Budgetopfølgning og rapportering til bestyrelsen

  • Koordinering af aktiviteter og arrangementer

  • Opfølgning på mål og indsatser

Du fungerer som bindeled mellem bestyrelsen og medarbejderne og skal sikre sammenhæng mellem strategi og daglig drift. Rollen kræver overblik, struktur og prioriteringsevne – men også nærvær og evnen at tage de nødvendige samtaler.

Du refererer til formandskabet og indgår i den samlede ledelse sammen med dem. Sammen med formandskabet, tillidsvalgte og medarbejdere arbejder du tæt om at skabe retning, høj service og resultater til gavn for medlemmerne.

Organisationen er politisk ledet med klare rammer, men du også får stor frihed til selv at tilrettelægge opgaverne og præge den daglige udvikling.

Om dig
Vi søger en tydelig og robust leder, som kan inspirere, motivere og udvikle mennesker. Som person er du struktureret, beslutningsstærk og trives med at skabe overblik i både drift og udviklingsopgaver.

Det forventes, at du:

  • Har ledelseserfaring

  • Arbejder struktureret og har et stærkt organisatorisk overblik

  • Har økonomisk forståelse og kan følge op på budgetter

  • Er synlig, nærværende og rummelig som leder

  • Trives i en politisk styret organisation

Det er vigtigere, at du har den rette personlighed og ledelsesstil end din specifikke uddannelsesmæssige baggrund. Du skal kunne sætte retning, følge op og samtidig udvise omsorg og skabe følgeskab blandt medarbejderne.

3F Ringkøbing-Skjern tilbyder
Du bliver en del af en organisation med stærke værdier, høj faglighed og et tydeligt formål. Afdelingen består af engagerede medarbejdere med høj anciennitet og en uformel kultur med højt til loftet og fokus på trivsel.

Du tilbydes:

  • En central lederrolle med indflydelse

  • Frihed under ansvar og selvstændig planlægning

  • Et stærkt kollegialt fællesskab og sociale arrangementer

  • Efteruddannelse og faglig udvikling

  • Løn efter gældende overenskomst, pensionsordning og sundhedsforsikring

Er det dig, vi søger?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af 3F Ringkøbing-Skjern. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og en kort ansøgning via "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på + 45 6163 0711.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Ringkøbing
Oprettet:
09.03.26
Udløber:
04.05.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Kontor og Administration
3F Ringkøbing-Skjern
Om virksomheden

3F Ringkøbing-Skjern er en lokalafdeling af Danmarks største fagforening, 3F (Fagligt Fælles Forbund), der organiserer faglærte og ufaglærte arbejdere.

Afdelingen arbejder for at sikre medlemmernes rettigheder, løn og arbejdsforhold lokalt, herunder i brancher som byggeri, industri, transport og service.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Udløber: 04.05.26

Søg jobbet