Er du bygnings- eller byggesagkyndig? Vægter du balance mellem arbejdsliv og privatliv højt? Har samarbejdet med glade kunder betydning for din arbejdsglæde? Vil du holde fri om aftenen og i weekenderne? Så kan det være lige netop dig, vi søger til stillingen som fugttekniker hos Byggesagkyndig.nu ApS på Sjælland.
Er du bygnings- eller byggesagkyndig? Vægter du balance mellem arbejdsliv og privatliv højt? Har samarbejdet med glade kunder betydning for din arbejdsglæde? Vil du holde fri om aftenen og i weekenderne? Så kan det være lige netop dig, vi søger til stillingen som fugttekniker hos Byggesagkyndig.nu ApS på Sjælland.
Du bliver en del af det udekørende team på Sjælland, hvis opgave er at identificere fugtproblemer i private boliger. Du lokaliserer – ofte efter et mindre detektivarbejde - hvor fugten stammer fra. I din egenskab af rådgiver, finder du også løsningen på problemet. Da der ofte er tale om forsikringsrelaterede sager, udarbejder du skriftlig rapportering til brug for kundens eventuelle anmeldelse. Du vil også støde på opgaver, der omhandler almen bygherre- eller køberrådgivning samt rådgivning i forbindelse med afleveringsforretning. De byggetekniske problematikker spænder bredt og ikke to kunder er ens.
Du forstår betydningen af god kundeservice og arbejder naturligt ud fra et værdisæt baseret på ordentlighed og kvalitet. Du er struktureret, tillidsvækkende samt har sans for detaljen. Ikke mindst har du stor respekt for, at du møder kunderne i deres allerhelligste – nemlig i deres hjem.
Du er selvkørende og trives med livet på landevejen imellem kundebesøgene.
Du har desuden:
Du indgår i et landsdækkende, stærkt fagligt team af byggesagkyndige, alle ansat i en sund virksomhed, der er markedsledende inden for deres felt – uvildig byggerådgivning til private danske hjem. Du bliver således en del af noget større og kan altid spørge dine kollegaer til råds. Vidensdeling og socialt sammenhold er en del af Byggesagkyndig.nu ApS’ DNA.
Det samme er Work Life Balance. Derfor ligger din arbejdstid fast i tidsrummet 8-16, uden aften- og weekendarbejde. Det handler om at få livet til at balancere for at skabe trivsel og overskud i din hverdag – både privat og arbejdsmæssigt.
Du tilbydes en attraktiv fast løn, pension og sundhedsordning. Du bestemmer selv, om du ønsker at få stillet en gulplade firmabil til rådighed, eller benytte egen bil med kørsel efter Statens takster.
Ansøgning og kontakt
Career varetager rekrutteringsprocessen for Byggesagkyndig.nu ApS og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning og CV samt andre relevante bilag via ”søg stillingen” nedenfor. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lisette Kaaber på mail liska@jks.dk eller tlf. 30 85 12 95.
Byggesagkyndig.nu ApS er en 100 % uvildig rådgivningsvirksomhed, hvis mål det er at rådgive private husejere. Vi er landsdækkende med kontorer i Lystrup, Odense og i Herlev på Sjælland. Vores kunder er hovedsageligt private husejere, andelsforeninger og ejerforeninger.
Byggesagkyndig.nu ApS tilbyder ydelser som fugtteknisk- og skimmelrådgivning, tilsyn og kontrol, afleveringsforretninger, tvistsager med håndværkere, syn og skøn, termografering samt 1 og 5-års eftersyn.