Intern teknisk salgssupporter til Granit Parts i Aabenraa

Teknisk forståelse, kendskab til mekanik og hydraulik. God energi, godt kollegaskab og løsningsorienteret. Hører det til dine kompetencer og ønsker vedr. en god arbejdsdag?

Arbejdssted:
Aabenraa
Oprettet:
02.11.22
Udløber:
13.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salgs- og indkøbsarbejde

Salgs- og indkøbsarbejde

Intern teknisk salgssupporter til Granit Parts i Aabenraa

Teknisk forståelse, kendskab til mekanik og hydraulik. God energi, godt kollegaskab og løsningsorienteret. Hører det til dine kompetencer og ønsker vedr. en god arbejdsdag?

Trives du med en travl hverdag, hvor opgaverne er mangeartede? Har du et STORT servicegen, og motiveres du af at hjælpe kunder med deres forskelligartede udfordringer? Er det vigtigt for dig at arbejde i et team med god energi og faglig sparring, og besidder du en teknisk viden inden for hydraulik og transmission? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger en intern salgssupporter til at varetage den tekniske kundesupport/rådgivning hos Granit Parts.

Granit Parts Danmark er, udover at være en virksomhed i vækst, kendetegnet ved godt kollegaskab, en fri omgangstone og frihed under ansvar. Virksomheden består af interne salgssupportere, kørende konsulenter og administration. Der arbejdes med salg af reservedele og tilbehør til følgende koncepter: Landbrug, skov, have og park samt industrien, og deres kunder afspejler disse segmenter. 


Om stillingen:
Med reference til kontorchefen vil du blive en del af den tekniske supportfunktion hos Granit Parts Danmark. Der er base i Aabenraa, og du vil komme til at sidde i en afdeling med yderligere 6 kollegaer, hvor man står for den daglige tekniske support til både kunder og kørende sælgere. Opgaverne er mangeartede- lige fra ordreindtastning over telefonisk support til tilbudsgivning.


Primære opgaver:

  • Betjene kunder/sælge reservedele over telefon
  • Betjene kunder via mailforespørgsler
  • Indtaste ordrer
  • Rådgive kunder
  • Back up for eksterne sælgere
  • Lave tilbud til kunder


Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du er uddannet som f.eks. landbrugsmekaniker, reservedelsekspedient i landbrugs-, bil- eller lastvognsbranchen eller udlært på værksted. Måske har du efterfølgende fået noget erfaring med lignende supporterende job som dette, men det er ikke et krav.

Det vil være en fordel, hvis:

  • Du har erfaring omkring hydraulik og transmission
  • Du har en god teknisk forståelse og indsigt og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du har grundlæggende IT-kendskab

Derudover forventes det, at du er serviceminded, er god til at sætte dig i kundens sted, og at du sætter en ære i at udføre dine opgaver og følge dem til dørs med et godt resultat. 


Du tilbydes:
En spændende stilling i en virksomhed med en flad organisation, gode kollegaer og ordentlige arbejdsforhold. I virksomheden er der en god og uformel tone og frihed under ansvar. Løn forhandles efter kvalifikationer og indeholder selvfølgelig pension og sundhedsforsikring.


Interesseret?
Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” nedenfor.   

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Grundet persondataforordningen modtages ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Vibeke Winberg på telefon 73 325 756 eller mail: vib@jks.dk.  

 

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Aabenraa
Oprettet:
02.11.22
Udløber:
13.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salgs- og indkøbsarbejde
Granit Parts
Om virksomheden

Granit Parts Danmark er et datterselskab i Fricke Gruppen, der beskæftiger over 2.500 medarbejdere i 21 lande. Granit Parts er en af Europas største leverandører af reservedele og tilbehør til landbrugsbranchen. For flere oplysninger henvises til www.granit-parts.dk

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Vibeke Winberg

Udløber: 13.12.22

Søg jobbet