HSE-Manager med base i København søges til Danmarks største infrastrukturprojekt: Femern Bælt-tunnellen.

Vil du være med til at sikre en høj standard for sikkerhed og arbejdsmiljø ved byggeriet af verdens længste sænketunnel? Har du relevant erfaring fra byggebranchen eller større anlægsprojekter? Og har du lyst til at gøre en forskel og blive en del af fundamentet for den grønne omstilling? Så søg denne unikke stilling og tag det næste skridt i din karriere

Arbejdssted:
København
Oprettet:
02.12.22
Udløber:
04.01.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Overvågnings- og kontrolarbejde

Overvågnings- og kontrolarbejde

HSE-Manager med base i København søges til Danmarks største infrastrukturprojekt: Femern Bælt-tunnellen.

Vil du være med til at sikre en høj standard for sikkerhed og arbejdsmiljø ved byggeriet af verdens længste sænketunnel? Har du relevant erfaring fra byggebranchen eller større anlægsprojekter? Og har du lyst til at gøre en forskel og blive en del af fundamentet for den grønne omstilling? Så søg denne unikke stilling og tag det næste skridt i din karriere

SICE-COBRA – din nye arbejdsgiver

Du har sikkert hørt om Femern Bælt-forbindelsen? Med andre ord verdens længste sænketunnel, der skal forbinde Danmark og Tyskland anno 2029 og dermed bringe Centraleuropa og Skandinavien tættere. Femern Bælt-forbindelsen er et af dansk histories største byggeprojekter med et budget 55,1 milliarder kroner. Men hvor kommer SICE-COBRA ind i billedet, tænker du måske?

Konsortiet FSC (FEMERN SYSTEMS CONTRACTOR), som er sammensat af de to spanske virksomheder SICE & COBRA, er blevet betroet implementeringen af ​​TEM-kontrakten, som er kontrakten bag den vigtigste opgave med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret udstyr og teknologi.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling med højkompleksitetsopgaver, ledelsesansvar i takt med, at organisationen vokser samt en fordelagtig gagepakke. Du kommer til at arbejde sammen med specialister og eksperter fra hele verden, som til dagligt arbejder dedikeret og målrettet på et Europas største infrastrukturprojekter. Du vil opleve en organisation, som er i konstant forandring i takt med, at projektet udvikler sig, og som med sit spanske DNA er præget af en social, uformel omgangstone og en åben, international atmosfære. På sigt vil organisationen tælle 400 medarbejdere i Danmark.

Om stillingen

Du vil tage den strategiske føring inden for projektets HSE-område. Dette inkluderer bl.a. at være fagekspert i HSE-forhold, identificere og etablere nødvendig HSE-træning til organisationen, rapportering og kommunikation om HSE-relaterede forhold samt udvikling af HSE-ledelsesplan og best practice i den løbende produktion for projektet. Foruden dette indbefatter dine ansvarsområder:

  • Formandsposten for arbejdsmiljøorganisationen herunder opfølgning på arbejdsmiljøgruppens aktiviteter og forbedringer
  • Opfølgning og koordinering af hændelser og ulykkesundersøgelser samt korrigerende handlinger
  • Sikre interne evalueringer af farer og risici
  • Administrere, lede og udvikle direkte rapportering
  • Overholde sundheds- og sikkerhedslove og -regler

Du kan forvente ledelsesansvar, da planen er, at du på sigt får 1-2 kollegaer med reference til dig i takt med, at organisationen vokser. Din base vil være i København, men du skal forvente periodevis rejse til Rødby.

Din profil

Du har en relevant uddannelse inden for HSE og en baggrund som fx bygningskonstruktør, ingeniør eller projektleder. Du har gerne ledelseserfaring samt +5 års erfaring indenfor HSE-området og fra andre store projekter med høj kompleksitet og risiko. For at få succes i rollen ser vi også gerne, at du kan nikke genkende til følgende:

  • Du er i stand til at fortolke lovgivningens ordlyd og konvertere dette til HSE-forvaltningsplanen
  • Du har god forståelse for løfteoperationer og tilhørende regler
  • Du har gode IT-færdigheder især inden for Microsoft Office-pakken samt evnen til hurtigt at forstå nye systemer
  • Du kan begå dig flydende på dansk og engelsk – både i skrift og tale.

Hvis du tilmed har gennemført følgende kurser/træning, er det et stort plus:

  • Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (22 timer)
  • Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer (37 timer)
  • Suppleringskurser om sikkerhed og arbejdsmiljø (1½ dag om året)

Som person er du en dygtig kommunikator samt en person, der får tingene til at ske. Du er entusiastisk, løsningsorienteret og besidder et kreativt mindset, som gør dig i stand til at drive forandringer i et miljø, hvor driften er af højeste prioritet. Endelig er du teamorienteret og motiveres af at arbejde i et entreprenant, dynamisk og udviklingsorienteret miljø.

Jobbet ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kollega.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent René Kjærgaard Dyre fra Career på tlf. 30851308.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
København
Oprettet:
02.12.22
Udløber:
04.01.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Overvågnings- og kontrolarbejde
SICE-COBRA
Om virksomheden

FSC er sammensat af de spanske hovedkontorvirksomheder SICE & COBRA. SICE er en spansk multinational teknologivirksomhed specialiseret i systemintegration inden for infrastruktur. COBRA er en spansk multinational EPC-entreprenør specialiseret i netværk, specialiserede faciliteter og integrerede projekter.

I maj 2022 underskrev Femern A/S og konsortiet Femern Systems Contractors (FSC) kontrakten bag den vigtige opgave med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret udstyr og teknologi. FSC har til opgave at udføre alle de elektriske og mekaniske installationer i Femern Bælt-tunnelen. Det omfatter blandt andet systemerne til udluftning, belysning og sikkerheden i den 18 kilometer lange tunnel. I kontrakten er der stillet særlige krav om energieffektive løsninger og installationer, der er tilpasset fremtidens grønne teknologier.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
René Kjærgaard Dyre

Udløber: 04.01.23

Søg jobbet