HR Business Partner til Sekura Cabins i Randers

Kan du jonglere mellem det operationelle og det strategiske, og drømmer du om at være den, der bringer HR ud af mødelokalerne og ind på fabriksgulvet? Så har du nu chancen for at skabe en markant indflydelse hos Sekura Cabins i Randers!

Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
09.04.24
Udløber:
08.05.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
HR/personale

HR/personale

HR Business Partner til Sekura Cabins i Randers

Kan du jonglere mellem det operationelle og det strategiske, og drømmer du om at være den, der bringer HR ud af mødelokalerne og ind på fabriksgulvet? Så har du nu chancen for at skabe en markant indflydelse hos Sekura Cabins i Randers!

På vegne af Sekura Cabins, søger Career | a JKS Company en dedikeret og positiv HR Business Partner som vil være en del af økonomiteamet, som i dag består af 4 fagligt stærke medarbejdere. 

Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor HR området, men opgaver indenfor løn- og personaleadministration kan også forekomme, da man hjælper hinanden når der er behov for det. 

Dyk ned i detaljerne
Sekura søger en visionær HR-business Partner, der kan arbejde med alt fra at forhandle overenskomster til at håndtere daglige HR-opgaver og udvikle strategier, der fremmer medarbejdernes trivsel og virksomhedens vækst. 

Dine væsentlige ansvarsområder er:

  • Personaleadministration, fx ansættelsesaftaler, opsigelser, advarsler mm. 
  • Håndtering af refusioner ifm. fx sygdom, barsel og løntilskud
  • Rådgivning af mellemledere ift. overenskomstmæssige lønforhold
  • Rapportering og indberetning til Danmarks Statistik
  • Sikre at der bliver afholdt MUS-samtaler i samarbejde med lederne i de forskellige områder

Sekura ønsker at udvikle HR området med fokus på udvikling af medarbejdere og ikke mindst ledere. Derfor vil du ligeledes blive tovholder i forbindelse med kompetenceudvikling, forandringsprocesser og organisationsudvikling på alle niveauer i virksomheden.

Sekura’s nye HR Business Partner 
Du er en sand mester i HR-verdenen med solid erfaring i både det operationelle og det strategiske. Din evne til at se HR's værdi i hverdagens udfordringer og i de store beslutninger gør dig uundværlig for teamet. Du trives i en flad organisation hvor opgaverne ikke altid er defineret og du proaktivt selv skal gribe bolden og eksekvere når der er behov for det. Du har stærke IT-kundskaber – og kender til brugen af div. HR relaterede systemer. Du er talstærk, og formår at gå i dybden med opgaver hvis det kræves. 

Sekura leder efter en kandidat der ikke ”kun” har en stærk HR-faglig baggrund, men også en dybdegående forståelse for vores forretningsmæssige behov og mål. Evnen til at navigere i et dynamisk miljø med forskellige personligheder og perspektiver er afgørende for succes i denne rolle.

Din positive indstilling og din evne til at skabe gode relationer på tværs af organisationen gør dig til den perfekte kandidat til denne rolle. 

Kom med ombord
Sekura Cabins A/S tilbyder en spændende og udfordrende stilling med høje frihedsgrader i en virksomhed, der har fokus på udvikling. Du tilbydes en lønpakke, der svarer til dine kvalifikationer og jobbets krav. Vi tilbyder ydermere attraktiv bonusordning, sundhedsforsikring og flekstidsordning.

Og ikke mindst en mulighed for at blive en del af en rigtig god og sund virksomhed, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. 

Vi ser frem til at høre fra dig
Career | a JKS Company, varetager rekrutteringsprocessen for Sekura Cabins. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Skulle du have nogen spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 3085 1294. 

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.
 

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
09.04.24
Udløber:
08.05.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
HR/personale
Sekura Cabins A/S
Om virksomheden

Sekura Cabins A/S i Randers designer, udvikler og producerer kabiner på OEM-basis til entreprenør- og industrikøretøjer, hvor ca. 99 % af produktionen går til eksport. Sekura Cabins A/S, der er i fortsat vækst, er ejet af et konsortium bestående af de hollandske investeringsfirmaer Foreman Capital og Standard Investment. Fabrikken har både design, udvikling og produktion i Randers, hvor der er ca. 200 beskæftigede. Se også http://www.sekura.dk

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Anne-Marie Hviid Ekstrøm

Udløber: 08.05.24

Søg jobbet