General Site Manager til Signalprogrammet hos Strukton Rail

Arbejdssted:
Herning
Oprettet:
09.01.25
Udløber:
06.03.25
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg

Bygge og Anlæg

General Site Manager til Signalprogrammet hos Strukton Rail

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du er ansvarlig for planlægning, ledelse og daglig optimering af komplekse projekter? Trives du samtidig med at håndtere tekniske udfordringer, sikre effektivitet og motivere dine medarbejdere, så læs med her!

På vegne af Strukton Rail søger Career | a JKS company en General Site Manager med øje for sikkerhed, kvalitet og økonomi.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som General Site Manager får du ansvar for planlægning og daglig ledelse af projektkontoret, herunder tilsyn med arbejdet, håndtering af tekniske udfordringer og opretholdelse af medarbejdermotivation.

Stillingen omfatter daglig kontrol og vurdering af dagsrapporter, tæt dialog med Project Manager om projektforløb og optimering samt rapportering af budgetrelevant information. Du holder løbende kontakt med kunden (Banedanmark), deltager i møder og leder ugentlige møder med Hitachi og Site Manager for koordinering.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. indbefatte:

  • Optimering af arbejdsstyrken for maksimal effektivitet og laveste omkostninger
  • Planlægning og udarbejdelse af opdaterede projektplaner
  • Kontrol af planer, tegninger og mængdeberegninger
  • Tilsyn med udvælgelse af leverandører og materialer
  • Godkendelse af priser, samt vurdering af omkostningseffektivitet ift. kravspecifikationer
  • Udarbejdelse af produktionsbudgetter og håndtering af lean produktionsprocesser
  • Dagsøkonomi, opgørelse af ekstra opgaver og kommunikation med bygherre
  • Test- og idriftsættelsesaktiviteter samt sikre fejlfrie installations aktiviteter
  • Validering af installationsdesign- og tegninger samt opnåelse af godkendelser
  • Kvalitetskontrol og sikring, inkl. dokumentation og kontrolprocedurer
  • Risikovurdering og afhjælpning, inkl. dokumentation og kontrolprocedurer
  • Godkendelse af løntimer og fakturering samt opfølgning på budgetter
  • Gennemførelse af årlig evaluering og medarbejdersamtaler (MUS)

Da lokationerne flytter sig med F-banens projekt i Vestdanmark, skal du være fleksibel ift. on-site opgaverne. Din bopæl har gerne en central placering omkring Trekantområdet.

Strukton Rail sørger for en god introduktion til jobbet, og de første ca. 14 dage, kan du forvente at være meget ude på on-site lokationerne.

Din ekspertise og personlighed
Med din baggrund inden for projektledelse/byggebranchen forventes det, at du kan levere den højeste kvalitet. Du er teknisk velfunderet og er vant til at begå dig på byggepladser og til byggemøder. Det kan også være du har erfaring som bygningsstruktør med en overbygning som projektleder. Derudover vil erfaring inden for jernbanen eller anlæg være en fordel.

Du har erfaring med at være ude på on-site opgaver samt besigtige og følge op på projekterne, og du er vant til den tætte sparring med dine medarbejdere, for sammen at finde de rette kundeløsninger. Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk og engelsk, både skriftlig og mundtligt.

Du besidder gode IT-kundskaber og har erfaring med AutoCad og kan læse og forstå tegninger. Har du erfaring med Navision, er dette en fordel, dog ikke et krav.

Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående:

  • Du har et stort overblik og formår at arbejde med stramme deadlines og komplekse løsninger
  • Du er struktureret og trives i en travl hverdag
  • Du arbejder selvstændigt og er handlings- og serviceorienteret
  • Du er proaktiv, arbejdsom, tager initiativ og formår at se frem på næste opgave
  • Du er ikke bange for at tage ansvar i selv de mest pressede situationer
  • Du er den synlige projektleder og forstår vigtigheden af denne kontakt til samarbejdspartnere

Der stilles en bil til rådighed, eller du kan anvende egen bil. Du får udleveret arbejdstøj, mobiltelefon og computer. Dertil attraktiv lønpakke inkl. sundhedsforsikring.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Career varetager rekrutteringsopgaven på vegne af Strukton Rail. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Herning
Oprettet:
09.01.25
Udløber:
06.03.25
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Bygge og Anlæg
Strukton Rail A/S
Om virksomheden

Strukton Rail A/S er en af Europas største og førende jernbaneentreprenører med ca. 4.000 ansatte, hvoraf der i Danmark er 120 ansatte med specialviden inden for projektstyring, logistik, spor, svejsning, signalsystemer, sikring og kørestrøm. Strukton Rail A/S er en jernbaneentreprenør, som tilbyder komplette løsninger. Vi er anerkendte af vores kunder for vores høje troværdighed - vi agerer europæisk, men med en lokal tilstedeværelse. Med vores dygtige medarbejdere, opbygger og vedligeholder vi jernbanen, med det mål at skabe en sikker, attraktiv og punktlig sportrafik. Vi har gode værdier, som vi efterlever i dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, respekt for hinanden, og vi lægger vægt på en åben og uformel omgangstone, da vi mener, at det er med til at skabe den gode arbejdsglæde. Vores afdelinger ligger i henholdsvis Køge, Fredericia og Herning.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Carina Due Overbye

Udløber: 06.03.25

Søg jobbet