Erfaren industritekniker med flair for Okuma søges til TripleCut

Arbejdssted:
Vejle
Udløber:
28.07.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Produktion og Industri

Produktion og Industri

Erfaren industritekniker med flair for Okuma søges til TripleCut

Er du industritekniker eller maskinarbejder med erfaring inden for Okuma CNC-maskiner? Trives du med programmering, opstilling og drift af emner i små serier med snævre tolerancer? Så læs med her.

Om jobbet
På vegne af TripleCut søger Career | a JKS Company en industritekniker til daghold i Vejle. Stillingen er for dig, der allerede har erfaring med Okuma, eller som har et stærkt teknisk fundament og ønsker at specialisere dig yderligere inden for disse maskiner.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet, præcision og ordentlighed er afgørende for succes. Der produceres emner i materialer som Inconel, Duplex, Titanium og SAF til bl.a. forsvar, medico, fødevare og procesindustrien.

Produktionen består primært af mindre serier på 5-10 emner og sjældent over 50 stk., hvilket giver dig mulighed for at bringe hele din faglighed i spil – fra programmering og opstilling til færdigbearbejdning.

Hos TripleCut bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen.

Dine ansvarsområder
Du kommer primært til at arbejde med drejeopgaver på 2 Okuma-maskiner og 1 Mazak-maskine. Du får en central rolle i produktionen og kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Programmering af nye emner

  • Tilpasning og optimering af eksisterende programmer

  • Opstilling og indkøring af CNC-maskiner

  • Drift og overvågning af produktionen

  • Kvalitetssikring og målekontrol af emner med snævre tolerancer

Om dig
For at opnå succes i stillingen forestiller vi os at du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende. Derudover:

  • Har solid erfaring med Okuma og trives med at arbejde på disse maskiner

  • Har erfaring med programmering, opstilling og drift af CNC-maskiner

  • Har erfaring med CAM-programmering (Triplecut bruger Fusion)

  • Har erfaring med spåntagning af rustfri og højtlegerede materialer

  • Har gerne minimum 5 års erfaring med CNC-bearbejdning

Som person er du:

  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst

  • Kendt for din ordentlighed og ansvarlighed

  • Detaljeorienteret med sans for præcision

  • Selvstændig og initiativrig

Hvad kan du forvente?
Hos TripleCut bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, ordentlighed og menneskelighed går hånd i hånd.

Du kan blandt andet se frem til:

  • Stor frihed under ansvar

  • Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger

  • Moderne maskiner og avancerede emner

  • Mulighed for faglig udvikling og opkvalificering

  • En flad organisation med korte beslutningsveje

  • En uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold

Interesseret i at høre mere?
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for TripleCut. Er du interesseret i stillingen, så send dit CV og din ansøgning via "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Nicolaj Tornbo på tlf. 30 85 13 24.

Bemærk venligst, at ansøgninger sendt direkte via mail ikke behandles af hensyn til persondataforordningen

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Vejle
Udløber:
28.07.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Produktion og Industri
TripleCut
Om virksomheden

TripleCut A/S er en maskinfabrik beliggende i Vejle. Vi er specialister i spåntagende bearbejdning af rustfri- og højt legerede metaller.​Vi skaber de kritiske dele, der bare skal fungere i dine produkter, uanset om tolerancerne regnes i tusinddele millimeter, eller der er tale om overflader med den laveste ruhed og den højeste finish.​ Vi arbejder med prototypefremstilling og serieproduktion og arbejder tæt sammen med vores kunder om optimering af deres komponenter.​ Alt, vi skaber, lever op til meget høje præcisionskrav takket være kvalitetsbevidste, veluddannede og erfarne medarbejdere. En moderne og optimeret maskinpark og et kræsent valg af skærende værktøjer.

Har du spørgsmål?
Recruitment Specialist:
Nicolaj Kamstrup Tornbo

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

02.06.26

Værkfører til ParkLand Maskinfabrik

Værkfører til ParkLand Maskinfabrik A/S: Vil du stå i spidsen for en produktion ...

Se jobopslag

02.06.26

Erfaren industritekniker med flair for Okuma søges til TripleCut

Er du industritekniker eller maskinarbejder med erfaring inden for Okuma...

Se jobopslag

01.06.26

Mekaniker/opbygger til Hydrema i Kolding

Vil du arbejde med opbygning og kundetilpasning af entreprenørmaskiner?Hos...

Se jobopslag

28.05.26

Tekniske operatører søges til Grundfos, rustfri (fast dag- eller nathold)

Kan du se dig selv arbejde med produktionskørsel, omstilling og...

Se jobopslag

19.05.26

Planlægger til Vesla Gulve – bliv en central del af et stærkt team

Har du styr på detaljerne, og trives du med at få enderne til at mødes i en...

Se jobopslag

12.05.26

Working Foreman – Asbestos Removal

Do you thrive in a hands-on role where safety, structure and teamwork are...

Se jobopslag

08.05.26

Produktionsplanlægger til Ulfoss Plastic A/S

Vil du være med til at sikre et effektivt og struktureret produktionsflow hver...

Se jobopslag

08.05.26

PTA Production Engineer til LJM – Lind Jensen i Højmark

Vil du være med til at sikre en stærk opstart af nye produkter og skabe...

Se jobopslag

07.05.26

Teknisk designer til udvikling af kundetilpassede tankvogne hos VM Tarm A/S

Vil du arbejde med tegninger og teknisk dokumentation til kundetilpassede...

Se jobopslag

05.05.26

Stilladsmontør til Kramer Industri & Installation A/S i Hadsten

Vil du arbejde med spændende projekter over hele Danmark i en virksomhed med...

Se jobopslag

Udløber: 28.07.26

Søg jobbet