Bogholder til Stenhøj Hydraulik - en vigtig rolle i en veldrevet og innovativ virksomhed

Arbejdssted:
Barrit
Oprettet:
01.12.25
Udløber:
26.01.26
Jobtype:
Fuld tid

Bogholder til Stenhøj Hydraulik - en vigtig rolle i en veldrevet og innovativ virksomhed

Har du lyst til en stilling med klare ansvarsområder? Har du styr på tallene og et godt overblik? Er du typen, der sætter en ære i, at tingene er gjort ordentligt?

På vegne af Stenhøj Hydraulik i Barrit søger Career | a JKS Company en bogholder. Her vil du få en central rolle, hvor kvalitet, faglighed og ordentlighed er en integreret del af hverdagen. Her får du lov til at fordybe dig i dit fag - og samtidig være tæt på både driften og beslutningerne.

Om rollen

I økonomiafdelingen bliver du én af to medarbejdere, sammen med CFO’en. Det betyder, at du får en selvstændig og vigtig rolle, hvor du både håndterer de daglige økonomiopgaver og fungerer som et centralt omdrejningspunkt for virksomhedens administrative processer. Der er tale om en rolle med struktur og tydelige ansvarsområder - og hvor du i høj grad får mulighed for at bidrage til orden og kvalitet.

Dine opgaver

Dine opgaver spænder bredt og giver dig mulighed for at arbejde i dybden med både økonomi og administration. Du får ansvar for nedenstående opgaver i bogholderiet, herunder løbende bogføring, afstemninger og betalinger, samtidig med at du har kontakt til både kreditorer og debitorer. Opgaven rummer også lønadministration for ca. 35 medarbejdere (både timeløn og funktionærer). Der arbejdes med Dataløn, hvor du sikrer, at alt kører korrekt og til tiden.

Herudover får du en række HR-relaterede opgaver som personaleadministration, ændringer i kontrakter og andre administrative processer. Du vil naturligt få løbende ad hoc-opgaver, og du bliver den person, resten af huset går til, når noget skal løses med præcision og overblik.

Kort opsummeret får du ansvar for:

• Bogføring, afstemninger og momsbehandling

• Kreditorer, debitorer og betalinger

• Lønadministration (Dataløn)

• Administrativ understøttelse inden for HR og økonomi

Hvem er du?

Du trives i en hverdag med faste processer og en god portion selvstændighed. Du kan lide, når tingene er ordentligt gjort, og du tager ansvar for dine områder. Som person er du struktureret, grundig og kan arbejde koncentreret - også når opgaverne er rutineprægede.

Fagligt har du en solid forståelse for bogholderi og økonomiprocesser, og du er vant til at stå på egne ben i en økonomifunktion. Du behøver ikke være senior, men du har fagligheden på plads og lyst til at lære det, du endnu ikke kan. Du kommunikerer ubesværet på dansk og er tryg ved at bruge engelsk i det daglige, når det er nødvendigt. Erfaring med NAV og/eller Dataløn er en fordel, men ikke et krav.

Geografisk bor du inden for rimelig afstand af Barrit - gerne i Horsens, den nordlige/østlige del af Vejle eller inden for ca. 30 minutters kørsel.

Om Stenhøj Hydraulik

Stenhøj Hydraulik er en solid og traditionsrig virksomhed, der gennem mere end 100 år har udviklet og produceret hydrauliske løsninger til kunder i ind- og udland. De er kendt for deres høje kvalitet, tekniske ekspertise og evne til at skabe kundetilpassede løsninger - ofte med en moderne, energieffektiv tilgang.

Virksomheden er kendetegnet ved en jordnær og ordentlig kultur, hvor medarbejdernes engagement og faglighed vægtes højt. Man hjælper hinanden, arbejder struktureret og leverer kvalitet - og som bogholder bliver du en vigtig del af den stabile drift, der gør innovation og kundeservice muligt.

Er du interesseret?

Stillingen er på fuld tid og fysisk placeret onsite i Barrit. Opstart efter aftale - gerne så hurtigt som muligt.

Rekrutteringen varetages af Career | a JKS Company. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV og ansøgning via ”søg stillingen”.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Vibeke Winberg, på tlf. 73 32 57 56 eller mail vib@jks.dk.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Barrit
Oprettet:
01.12.25
Udløber:
26.01.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Vibeke Winberg

Udløber: 26.01.26

Søg jobbet