Bogholder med flair for controlling søges til udvikling af økonomifunktion

Arbejdssted:
Tarm
Oprettet:
09.03.26
Udløber:
04.05.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans

Økonomi og Finans

Bogholder med flair for controlling søges til udvikling af økonomifunktion

Vil du arbejde med både bogholderi og controlling – og samtidig få mulighed for at præge udviklingen af økonomiske processer i en virksomhed med korte beslutningsveje?

På vegne af Lely Center Tarm søger Career | a JKS Company en økonomiprofil til en central rolle i økonomifunktionen, hvor du både sikrer den daglige drift og samtidig bidrager til at skabe bedre struktur, transparens og økonomisk overblik i organisationen.

Virksomheden står over for implementering af et nyt ERP-system i de kommende år, og du vil derfor få du mulighed for at blive involveret i arbejdet med at udvikle rapportering, arbejdsgange og datagrundlag for fremtidens økonomistyring.

Om jobbet
Du bliver en central del af økonomifunktionen og arbejder tæt sammen med virksomhedens økonomichef. Rollen kombinerer klassiske bogholderiopgaver med controlling og udvikling af mere struktureret økonomisk opfølgning.

Du får en hverdag, hvor du både arbejder med den daglige drift og samtidig bidrager til at skabe bedre struktur og gennemsigtighed i virksomhedens økonomiske opfølgning.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Daglig bogføring, kreditor- og debitorstyring og løbende afstemninger

  • Udarbejdelse af perioderegnskaber og deltagelse i årsafslutning

  • Gennemførelse af lønkørsel

  • Udarbejdelse af økonomisk opfølgning og rapportering

  • Bidrag til udvikling af lønsomheds- og driftsopfølgning

  • Deltagelse i udvikling og implementering af nyt ERP-system

Om dig
Du trives i en rolle, hvor du både arbejder struktureret med daglige opgaver og samtidig bidrager til at udvikle arbejdsgange og skabe overblik – og du motiveres af at arbejde med controlling, økonomisk opfølgning og udvikling af processer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring fra en stilling som bogholder, regnskabsmedarbejder eller controller

  • Har interesse for rapportering og økonomisk opfølgning

  • Har god systemforståelse og interesse for ERP

  • Arbejder struktureret og analytisk

  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og ikke har berøringsangst over for nye opgaver

  • Trives i en organisation, hvor man hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab

Lely Center Tarm tilbyder
Hos Lely Center Tarm bliver du en del af en virksomhed med en uformel kultur og korte beslutningsveje. Her arbejder man tæt sammen i hverdagen, hjælper hinanden når der er behov, og har en fælles ambition om at skabe gode løsninger for både kunder og kolleger.

Du får en rolle, hvor du både sikrer stabil drift i økonomifunktionen og samtidig bidrager til udviklingen af struktur, rapportering og arbejdsgange. Der er gode muligheder for at sætte sit eget præg på opgaverne og være med til at udvikle funktionen i takt med virksomhedens behov.

Der tilbydes en god løn, der matcher dine kvalifikationer og erfaring, samt pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en stærk personalekultur, hvor man også gerne mødes til sociale arrangementer i løbet af året.

Ansøgning og kontakt
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Lely Center Tarm. Er det dig, vi søger, søger du stillingen ved at uploade dit CV og en kort ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Steen Steensgaard Andersen, på telefon +45 61 63 07 11.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Tarm
Oprettet:
09.03.26
Udløber:
04.05.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans
Lely Center Tarm
Om virksomheden

Lely Center Tarm arbejder med innovative teknologiske løsninger til moderne landbrug, herunder automatiserede robotmalkesystemer, foderrobotter og avancerede landbrugsmaskiner.

Virksomheden er franchisetager og forhandler af produkter og ydelser fra den hollandske Lely-koncern. Fra basen i Tarm servicerer Lely Center Tarm kunder i store dele af Danmark og består af et engageret team af medarbejdere.

Har du spørgsmål?
Senior Recruitment Specialist:
Steen Steensgaard Andersen

Udløber: 04.05.26

Søg jobbet