Accounting Manager til OSCAR i Rønnede

Arbejdssted:
Rønnede
Oprettet:
17.12.25
Udløber:
11.02.26
Jobtype:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans

Økonomi og Finans

Accounting Manager til OSCAR i Rønnede

Brænder du for regnskab og økonomi, og har du lyst til at arbejde med standardisering og løbende forbedringer? Er du interesseret i at arbejde i et produktionsmiljø og fungere som en selvstændig Accounting Manager? Så har vi en spændende mulighed til dig hos Oscar A/S som en del af Solina Group.

På vegne af Oscar A/S søger Career | a JKS Company en Accounting Manager. Oscar A/S tilbyder en nøglerolle i Finance hos Oscar A/S - en del af den hurtigt voksende internationale Solina Group. Oscar er aktiv inden for fødevareindustrien og foodservice-markedet. Salget sker både via B2B samt direkte til detailhandel og restauranter.

Dine fremtidige udfordringer
Som Accounting Manager har du det overordnede ansvar for månedsluk, finansiel rapportering og kvaliteten af regnskabsdata til både koncernen og den lokale ledelse. Du sikrer korrekt håndtering af hovedbogen, herunder at alle transaktioner bogføres rettidigt og korrekt, og du har en central rolle i årsafslutningen med ansvar for den eksterne revisionsproces samt overholdelse af skatte- og lovgivningsmæssige krav.

En vigtig del af rollen er at sikre, at økonomifunktionen lever op til gældende dansk bogføringslovgivning og krav til digitalisering og IT. Samtidig arbejder du aktivt med at styrke interne kontroller og drive procesforbedringer, så regnskabs- og rapporteringsprocesser løbende optimeres i tråd med Solina Groups standarder.

Du har det overordnede overblik over kreditor-, debitor- og interne koncernmellemværender samt lønprocessen. Derudover omsætter du finansielle data til værdifuld forretningsindsigt gennem analyser og rapportering i Excel og Power BI og bidrager aktivt til - og driver - business excellence- og forbedringsprojekter på tværs af organisationen.

Dine primære opgaver omfatter:

  • Månedsafslutning og sikre korrekt og rettidig finansiel rapportering

  • Ansvar for hovedbog, årsafslutning og ekstern revision

  • Sikring af compliance med bogføringslovgivning, payroll, skat og digitale krav

  • Forberede cash flow rapport, samt overvåge kreditor-, debitor-, intercompany- og lønprocesser

  • Udarbejdelse af analyser og ledelsesrapportering i Excel og Power BI

  • Transfer pricing og relaterede opgaver

Du vil arbejde tæt sammen med det lokale finansteam bestående af to kolleger samt med fabrikscontroller og derudover have et tæt samarbejde med Solinas nordiske finansorganisation. Dine primære interne interessenter er HR, fabriksledelsen samt salgs- og marketingledelsen, og dine primære eksterne interessenter er offentlige og regulatoriske myndigheder. Du refererer til Finance Manager.

Lidt om Oscar
OSCAR-fabrikken ligger i Rønnede, som ligger ca. 60 km syd for København, og virksomhedens datterselskab Puljonki Oy har base i Juuka, Finland. Virksomheden beskæftiger 140 medarbejdere, hvoraf 80 arbejder i Rønnede.

Som leverandør til fødevareindustrien betjener OSCAR Nordic kantiner, cateringvirksomheder, restauranter, hoteller og caféer. De er en del af Solina Group - et fællesskab på mere end 5.000 mennesker, der deler en passion for mad og har en entreprenant kultur. Med bæredygtighed som kernen i vores forretningsmodel stræber vi efter at producere mad, der er god på alle måder: velsmagende, nærende, prisvenlig, bæredygtig og bekvem.

Solina er en hurtigt voksende virksomhed med mere end 40 produktionssteder samt forsknings- og udviklingslaboratorier. De er repræsenteret i mere end 19 lande, primært i Europa og Nordamerika.

"We make food matter for people and the planet"

Oscar garanterer, at du aldrig kommer til at kede dig hos dem. De arbejder i et dynamisk og tempofyldt miljø, hvor de elsker udfordringer og altid stræber efter at gøre deres bedste. De har en performancekultur, hvor alle bidrager med både individuelle og fælles mål, som understøtter deres overordnede strategi. Det giver dig mulighed for at udvikle dig og vokse fagligt sammen med engagerede kolleger.

Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår med flere personalegoder samt et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø.

Oscars kultur
I teamet dyrker virksomheden en imødekommende og samarbejdsorienteret atmosfære kombineret med et stærkt, resultatorienteret forretningsfokus for at understøtte vores interessenter i det daglige. Hos Oscar er de passionerede, lægger stor vægt på teamwork og værdsætter initiativ.

Virksomheden har en god blanding af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Der er en inkluderende kultur med et stærkt fællesskab, hvor der også prioriteres det sociale. Virksomheden sætter pris på fleksibilitet, og sammen med din leder vil du have mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen.

Dit talent og dit drive
Du har stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekse emner på en letforståelig måde. Du kan navigere i et komplekst interessentlandskab og er i stand til at opbygge stærke relationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

For at få succes i rollen er du desuden:

  • Meget analytisk, præcis og detaljeorienteret

  • Resultatorienteret, proaktiv og initiativrig

  • Selvstændig og tryg ved at stå alene - men også ved at søge støtte, når det er nødvendigt

  • I stand til at se værdien i samarbejde på tværs af organisationen

Dine erfaringer og kvalifikationer

  • Du har en stærk uddannelsesmæssig baggrund inden for regnskab og minimum 3 års erfaring fra en tilsvarende stilling - erfaring fra FMCG-branchen (Fast Moving Consumer Goods) er en fordel

  • Du har et godt generelt kendskab til årsregnskabsloven samt IFRS

  • Tidligere erfaring med Navision/Microsoft 365 Dynamics vil være en fordel

  • Du er en erfaren bruger af Microsoft Office - især Microsoft Excel - har du erfaring med BI er det en fordel

  • Du har erfaring med dansk lønadministration og gældende regler

  • Du taler flydende dansk og behersker engelsk i både skrift og tale, da koncernsprog og rapporteringer er på engelsk

Er du interesseret?
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Oscar. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i annoncen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Carina Due Overbye, på +45 3085 1301.

Af hensyn til databeskyttelse modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Rønnede
Oprettet:
17.12.25
Udløber:
11.02.26
Ansættelsesform:
Fuld tid
Jobkategori:
Økonomi og Finans
OSCAR
Om virksomheden

OSCAR er anerkendt for vores bouillon, fond, supper, saucer og smagsforstærkere til professionel madlavning.

Vi er en virksomhed med stærke kulinariske rødder og en passion for smag og kvalitet. Vores team består af erfarne kokke og fødevareteknologer, der udvikler produkter i tæt samarbejde med nogle af de bedste kokke i Skandinavien.

Har du spørgsmål?
Recruitment Manager:
Carina Due Overbye

Udløber: 11.02.26

Søg jobbet