På vegne af Vogelsang A/S i Tarm søger Career | a JKS Company en Account Manager, der skal være med til at udvikle salget af Vogelsangs løsninger til biogasmarkedet.
Du får en selvstændig rolle, hvor du arbejder tæt på kunderne og bruger din tekniske forståelse til at rådgive om de rette løsninger. Samtidig bliver det din opgave at opsøge nye kunder og udbygge Vogelsangs netværk og position i branchen.
Om stillingen
Som Account Manager får du ansvar for salg og udvikling af kunder inden for biogassektoren. Du kommer blandt andet i kontakt med producenter, anlægsbyggere, anlægsoperatører og slutbrugere.
Du arbejder både med eksisterende relationer og opsøgende salg og følger selv dine kunder og salgsmuligheder.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
Præsentere og sælge Vogelsangs løsninger til biogasmarkedet
Opsøge nye kunder og forretningsmuligheder
Rådgive kunder med udgangspunkt i deres tekniske behov
Gennemføre kundebesøg og egne salgsaktiviteter
Understøtte kunder og samarbejdspartneres salgsarbejde
Opbygge og udvikle et netværk i biogasbranchen
Bidrage til forretningsudvikling og styrke Vogelsangs position på markedet
Din faglige baggrund
Du har en relevant teknisk baggrund og erfaring fra biogasområdet. Du kan eksempelvis være maskinmester, maskiningeniør, mekaniker eller have en anden teknisk uddannelse.
Din erfaring kan komme fra salg, rådgivning, service, produktion eller drift. Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse og kendskab til biogasbranchen.
Har du allerede et etableret netværk i branchen, er det en klar fordel.
Som person
Du er salgsdrevet og opsøgende og trives med selv at skabe kontakten til nye kunder. Samtidig er du teknisk nysgerrig og motiveres af at forstå kundens behov og finde den rette løsning.Du arbejder selvstændigt og struktureret, har gode kommunikationsevner og trives i en varieret hverdag.
Vogelsang tilbyder
Hos Vogelsang bliver du en del af en international teknologivirksomhed med en stærk position inden for blandt andet biogas, landbrug, industri og spildevand. Du får en selvstændig rolle med mulighed for at kombinere din tekniske viden med salg og forretningsudvikling og være med til at udvikle Vogelsangs position på det danske biogasmarked.
Vi glæder os til at høre fra dig
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Maria Louise Knutz på tlf. 61 63 07 89.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.
Hos Vogelsang Danmark er vi 12 medarbejdere med base i Tarm. Vi blev grundlagt i 1988 som Vogelsangs første datterselskab og er i dag en del af en international, familieejet ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Tyskland og over 1.300 medarbejdere verden over.
Vi leverer tekniske løsninger til landbrug, biogas, industri, transport og spildevand. Vores produktprogram omfatter blandt andet pumper, neddelere, udstyr til gylleudbringning og indfødningssystemer til biogasanlæg samt forsynings- og tømningsløsninger til havne og jernbanesektoren.
I Tarm arbejder vi med salg, rådgivning, service og reservedele. Vi tager udgangspunkt i kundernes udfordringer og hjælper dem med at finde løsninger, der gør deres hverdag lettere og holder driften i gang. Her kombinerer vi lokal tilstedeværelse og teknisk faglighed med viden og erfaring fra den internationale Vogelsang koncern.
VOGELSANG – LEADING IN TECHNOLOGY