På vegne af DAN Palletiser A/S søger Career | a JKS company en ambitiøs, selvstændig og teknisk funderet Sales Manager, der kan styrke eksisterende - og etablere nye – kunderelationer, primært i Europa og med noget aktivitet i Danmark. Hos DAN Palletiser (en del af BILA End of Line) rådgiver og hjælper de kunder, både nationalt og internationalt, med at effektivisere deres palletering gennem automatiseringsløsninger.
Om stillingen
Hos DAN Palletiser er kunden altid i centrum. Det betyder, at du som Sales Manager arbejder tæt sammen med dine KAM-kunder og har fokus på at levere skræddersyede løsninger. Du har ansvaret for det tekniske projektsalg, hvor du gennem dialog med kunden identificerer behov og præsenterer palleteringsløsninger. Du leder salgsforløbet fra start til slut og fungerer som det centrale bindeled mellem Project Managers og Application Engineers. I fællesskab skaber I de bedste tekniske løsninger – men det er dig, der har det overordnede ansvar for at styre processen.
Du opsøger både eksisterende og potentielle kunder, kvalificerer deres behov og udarbejder solide business cases, som danner grundlag for salget. Du er ansvarlig for at opbygge og vedligeholde en stærk pipeline af kvalificerede leads og arbejder med eget budget og egne salgsmål.
Du trives i en rolle med direkte kundekontakt og motiveres af både nationalt og internationalt salg. Samtidig har du fokus på at vedligeholde og udvikle relationer med nye og eksisterende kunder.
Derudover vil dine ansvarsområder bl.a. dække over:
Din arbejdsplads vil primært være i Vemmelev. Da du skal besøge kunder nationalt og internationalt, primært i Europa, skal du være villig til at rejse. Jobbet indebærer omkring 50 rejsedage om året.
Om dig
Du har en stærk kommerciel nysgerrighed og solid erfaring med teknisk projektsalg. Du har måske en baggrund som ingeniør med fokus på design af tekniske løsninger eller som projektleder med ansvar for maskinbygningsprojekter. Erfaring med teknisk maskinsalg er en klar fordel, og kendskab til layout og design af maskiner vil styrke din profil yderligere.
Du motiveres af længerevarende salgsprocesser og trives i en rolle, hvor relationer og forretningsudvikling går hånd i hånd. Det vigtigste er, at du føler dig komfortabel i rollen som rådgiver over for teknisk stærke kundekontakter og evner at træffe tydelige beslutninger, både når det gælder tilbud og tidsplaner.
Vi forestiller os, at din profil passer på flere af nedenstående udsagn. Du er som person udadvendt, imødekommende og har en naturlig evne til at skabe langvarige relationer. Du er konkurrencemenneske, er vant til at sætte ambitiøse mål og motiveres af disse. Du har et åbent sind og trives med friheden til at planlægge din egen dag. Kombinationen af dit drive og din selvdisciplin gør, at du når de mål, du sætter dig for.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Kan du tysk er dette en fordel, dog ikke et krav. Derudover er du kompetent IT-bruger i MS Office, Navision og har gerne kendskab til CRM-system (DAN Palletiser anvender SuperOffice).
DAN Palletiser tilbyder
Hos DAN Palletiser er medarbejderne omdrejningspunktet for at skabe de automatiseringsløsninger, som deres kunder efterspørger, og derfor gør de deres bedste for at skabe optimale rammer for din trivsel og udvikling. Du får en dynamisk hverdag, hvor de hele tiden drives af at blive bedre. Dette vil stille krav til din fleksibilitet og evne til at være omstillingsparat, samt sikre dig et afvekslende og spændende job. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kan de tilbyde nogle fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career varetager rekrutteringsopgaven på vegne af DAN Palletiser A/S. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til noget omkring stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
DAN Palletiser er specialister i modulære palleteringsløsninger. Vi tilbyder 5 forskellige palleteringsmaskiner, der kan tilpasses alt fra små opgaver til komplekse løsninger i forskellige industrier.
Som en del af BILA End of Line bidrager vi til komplette end of line-løsninger, der hjælper produktioner med at optimere flow, øge kapaciteten og sikre konkurrencedygtighed.